Offentlig arbejdsgiver

Bortvisning for bijob kan være saglig, men skal ske hurtigt. Vestre Landsret underkendte en kommunes bortvisning, fordi reaktionen trak ud. Få overblik over kriterier for uforenelighed, strakshed og dokumentation ved håndtering af bibeskæftigelse.

EU-Domstolen slår fast, at tilkaldevagter kan være arbejdstid, når korte svarfrister og krav om ophold på et bestemt sted begrænser medarbejderens råderum. Arbejdsgivere bør justere politikker og tidsregistrering og sikre overholdelse af hviletid og 48-timers reglen.

En skole overtrådte ligebehandlingsloven ved at trække et jobtilbud tilbage efter oplysning om graviditet. Ligebehandlingsnævnet fandt, at arbejdsgiveren ikke løftede bevisbyrden for en graviditetsuafhængig beslutning og tilkendte godtgørelse til ansøgeren.

Ligebehandlingsnævnet underkendte en ministeriel opsigelse, fordi arbejdsgiver ikke havde dokumenteret rimelige tilpasninger eller fulgt anbefalet arbejdsevnevurdering. Afgørelsen skærper kravene til systematisk afklaring, dialog og dokumentation før afskedigelse af en handicappet medarbejder.

Faglig voldgift godkender opsigelsen af en kommunal tillidsrepræsentant under besparelser. Opmanden fandt tvingende driftsmæssige hensyn og en saglig udvælgelse, mens omplaceringspligten kun rakte til ligeartet arbejde. Kendelsen skærper fokus på dokumentation.

En faglig voldgift fastslog, at en regions tilføjelse af et ekstra fast tjenestested for to akademikere ikke var en væsentlig stillingsændring. Den beskedne mertransporttid og bortfald af kørselsgodtgørelse udløste ikke krav om varsling efter de individuelle opsigelsesvarsler.

Højesteret skærper kravene til arbejdsgiveres omplaceringspligt over for medarbejdere med handicap. Henvisning til en jobportal er ikke nok; arbejdsgiver skal aktivt kortlægge ledige stillinger i hele organisationen og dokumentere, at omplacering ikke er mulig uden uforholdsmæssig byrde.

Højesteret godkender brug af standardiserede rejsetidskriterier ved flytning af arbejdssted under en større omorganisering. Tålegrænser på 60/45 minutters mertransporttid blev anset som saglige, og individuelle indsigelser kræver tungtvejende forhold for at fravige metoden.

Ligebehandlingsnævnet godkendte en opsigelse af en børnehaveklasseleder med kognitive og synsmæssige følger efter sygdom. Nævnet lagde vægt på usikker prognose, uvis varighed af tilpasninger og manglende mulighed for at varetage stillingens væsentlige funktioner.

En kommune overtrådte forskelsbehandlingsloven ved at afvise en fleksjobansøger uden konkret at undersøge rimelige tilpasninger som jobdeling. Ligebehandlingsnævnet tilkendte godtgørelse og præciserede kravet om dokumenteret proportionalitetsvurdering i rekrutteringen.

Højesteret godkendte en standardiseret model for flytning af arbejdssted i Skatteforvaltningen og afviste indsigelser om myldretid og transportvalg. Mertransporttid var afgørende, og uden særlige forhold skal den hurtigste transportform lægges til grund.

EU’s løntransparensregler skærper arbejdsgiveres pligter til gennemsigtige lønstrukturer, rapportering for virksomheder med mindst 100 ansatte og klare oplysninger i rekruttering. Medarbejdere får udvidet indsigt og omvendt bevisbyrde styrker håndhævelsen. Forberedelse anbefales trods uafklarede detaljer.

Ligebehandlingsnævnet godkendte et hospitals krav om korte ærmer for personale med patientkontakt som lovligt, selv om det udgjorde indirekte forskelsbehandling. Kravet var legitimt begrundet i hygiejne, proportionalt udformet og uden brugbare alternativer.

En kommune blev dømt for ulovlig forskelsbehandling, da en lærer med følger efter hjernerystelse blev opsagt uden, at arbejdsgiveren havde dokumenteret rimelige tilpasninger. Manglende mulighedserklæring og afprøvning af nedsat tid udløste godtgørelse på niveau med ni måneders løn.

En faglig voldgift fastslog, at en specialkonsulent i et ministerium ikke var selvtilrettelægger. Faste møder og eksternt fastsatte deadlines udelukkede undtagelsen fra arbejdstidsreglerne. Derfor gælder 48-timers reglen og pligten til tidsregistrering fortsat. Arbejdsgivere bør sikre reel frihed før undtagelse.

En opmand fastslog, at en statslig specialkonsulent ikke var selvtilrettelægger, selv om hun havde betydelig fleksibilitet. Implementeringsaftalen skal fortolkes EU-konformt og kræver reel indflydelse på tid og opgaver. Målt over 12 måneder var 48-timers reglen ikke overtrådt.