Ændring af tjenestested var ikke en væsentlig stillingsændring
En faglig voldgift har fastslået, at en regions beslutning om at tilføje et yderligere fast tjenestested til to medarbejderes stillinger kunne gennemføres uden varsling efter de individuelle opsigelsesvarsler. Opmanden lagde vægt på, at den gennemsnitlige mertransporttid var beskeden, og at ændringen lå inden for, hvad medarbejdere må tåle ved geografiske justeringer af arbejdstilrettelæggelsen.
Der blev samtidig lagt vægt på, at den aftalte arbejdstid og løn var uændrede, og at ændringen skete inden for det geografiske ansættelsesområde. Bortfald af kørselsgodtgørelse og medregning af merrejsetid som arbejdstid ændrede ikke vurderingen.
Faktum og parternes anbringender
De to medarbejdere havde hidtil haft ét fast tjenestested, men skulle fremover møde fast på to hospitalsmatrikler efter en turnusordning. Det indebar fremmøde en eller to faste ugedage på den nye lokation. Samtidig ophørte adgangen til kørselsgodtgørelse og til at medregne merrejsetid som arbejdstid.
Den ene medarbejder fik en gennemsnitlig mertransporttid på ca. 17 minutter pr. dag, den anden ca. 16 minutter, beregnet over en to-ugers periode. Medarbejderne gjorde gældende, at ændringen udgjorde en væsentlig stillingsændring, der skulle varsles. Regionen anførte, at der var tale om mindre justeringer inden for ledelsesretten.
Retsgrundlag, praksis og betydning
Efter overenskomsten for akademikere i regionerne kræver væsentlige stillingsændringer varsel efter det individuelle opsigelsesvarsel. Opmanden fandt, at de beskedne mertransporttider klart lå inden for det, medarbejdere må tåle ved ændring af tjenestested. Henvisningen til højesteretspraksis understøtter, at ændringer i transporttid under visse grænser ikke udløser varsel. Det havde ingen betydning, at ændringen kun gjaldt bestemte ugedage, eller at godtgørelse og rejsetid som arbejdstid bortfaldt.
Afgørelsen bekræfter, at arbejdsgivere i den offentlige sektor kan foretage moderate geografiske omlægninger som led i arbejdstilrettelæggelsen, når ændringen sker inden for det geografiske ansættelsesområde og ikke griber ind i kernevilkår som løn og arbejdstid. Omvendt bør arbejdsgivere overveje en ændringsopsigelse, hvis omlægningen medfører væsentligt længere transport, markant ændret mødepligt eller betydelige byrder for medarbejderen. Dokumentation for den konkrete væsentlighedsvurdering og en tydelig kommunikation til de berørte medarbejdere er praktisk vigtig.
