Retligt udgangspunkt og hovedkonklusion
Opsigelse af en tillidsrepræsentant forudsætter tvingende årsager. I en sag fra den kommunale sektor godkendte en opmand, at en tillidsrepræsentant blev afskediget som led i besparelser, fordi objektive driftsmæssige hensyn gjorde det nødvendigt at beholde kollegerne. Arbejdsgiveren havde dokumenteret, at den pågældende medarbejders opgavevaretagelse og tempo lå markant under niveauet i sektionen, og at udvælgelsen byggede på saglige, jobrelaterede kriterier.
Opmanden lagde vægt på en systematisk vurdering af medarbejderne, uddybninger under forhandling i partshøringsperioden og ledelsens forklaringer. På den baggrund var kravet om tvingende årsager opfyldt, og kommunen blev frifundet.
Sagens baggrund og udvælgelse
Sagen udsprang af et betydeligt merforbrug på en administrationskonto. Forvaltningen ændrede praksis og iværksatte varige besparelser, herunder nedlæggelse af én administrativt finansieret stilling i hver af tre afdelinger. I den berørte sektion var langt hovedparten af medarbejderne lønnet af samme konto, men deres uddannelser og opgaver var forskellige og dækket af flere overenskomster.
Ledelsen gennemførte et evalueringsskema med fokus på opgavevaretagelse samt faglige og personlige kvalifikationer. Tillidsrepræsentanten, en byggetekniker med primære opgaver inden udstedelse af gravetilladelser og få vejsyn i ferieperioder, blev samlet vurderet lavest i sektionen. Kommunen gjorde gældende, at hendes arbejdstempo gennem længere tid havde været utilstrækkeligt trods støttetiltag, og at netop dette talte for, at stillingen kunne undværes frem for kollegernes.
Omplaceringens rækkevidde
Fagforeningen bestred, at der var tvingende årsager, og pegede bl.a. på manglende omplacering eller tilpasning af opgaver. Opmanden fastslog, at omplaceringspligten rækker til ligeartet arbejde, men ikke til funktioner, der forudsætter egentlig omskoling eller opgaver af helt andet og specialiseret indhold. En faglært kan heller ikke kræve omplacering til ufaglært arbejde.
Inden for tillidsrepræsentantens valgområde fandtes kun få alternative stillinger, og de relevante opgaver afveg væsentligt. På den baggrund var omplacering ikke et påkrævet alternativ. Da kommunen samtidig havde dokumenteret en saglig og konsistent udvælgelsesproces baseret på driftshensyn, var afskedigelsen berettiget.
Kendelsen understreger, at arbejdsgivere ved afskedigelse af tillidsrepræsentanter under besparelser må kunne fremvise sporbar dokumentation for behovet, for udvælgelseskriteriernes jobnærhed og for overvejelser om omplacering. Tilsvarende viser afgørelsen, at faglige indsigelser har bedst rækkevidde, hvor arbejdsgiverens vurderingsgrundlag er mangelfuldt, usagligt eller inkonsistent.
