A new Norwegian Supreme Court ruling regarding disposable time

A new Norwegian Supreme Court ruling regarding disposable time

Norsk Høyesterett præciserer, at rådighedstid i offshore ikke automatisk er arbejdstid. Kun ved væsentlige begrænsninger—som kort reaktionstid eller hyppige tilkald—kan rådighedstid tælle med. Afgørelsen indsnævrer krav på reduktion ved deltid efter arbeidsmiljøloven.
ML
Magnus Lütken
MJ
Martin Jetlund
IN
Iselin Nybø
+3
Ingrid Cathrine Nielsen
Jørgen Nordsveen Hustad
Johan Hörnberg

Afgrænsning mellem arbejdstid og rådighedstid i offshore-sektoren

Norges Høyesterett har taget stilling til, om såkaldt disposable time (rådighedstid) kan sidestilles med arbejdstid, når en medarbejder i offshore-sektoren har fået nedsat arbejdstid efter arbeidsmiljøloven § 10-2, stk. 4. Medarbejderen arbejdede efter en plan med skiftevis tilgængelige perioder og frihed, og kunne tilkaldes i friperioder. Kravet gik på tilsvarende reduktion af den planlagte rådighedstid.

Retten tog udgangspunkt i arbejdstidsbegrebet i arbeidsmiljøloven og direktiv 2003/88/EF. Med henvisning til EU-Domstolens dom i C-580/19 fastslog retten, at standbyperioder kun udgør arbejdstid, hvis begrænsningerne objektivt og meget væsentligt indskrænker medarbejderens mulighed for at disponere frit og forfølge egne interesser.

Kriterier for vurdering af rådighedstid

Høyesterett fastslog, at rådighedstid ikke i sig selv er arbejdstid. En friperiode kan dog kvalificere som arbejdstid, hvis restriktionerne er så betydelige, at medarbejderen reelt ikke kan disponere over tiden. I den konkrete sag var reaktionstiden flere timer, og der var ingen instruktioner før egentlig tilkald, hvorfor perioden ikke blev anset som arbejdstid.

Retten afgrænsede samtidig mod rådighedspligt efter arbeidsmiljøloven § 10-4, stk. 3, hvor forpligtelsen til at stå til rådighed typisk indebærer strengere begrænsninger. Ved vurderingen er især reaktionstid, tilkaldsfrekvens og varighed af tilkald centrale momenter.

Konsekvenser for nedsat arbejdstid og planlægning

Da rådighedstiden ikke var arbejdstid, gav retten ikke grundlag for at reducere den planlagte rådighedstid proportionalt med nedsat arbejdstid efter § 10-2, stk. 4. Arbejdsgivere kan derfor fastholde sådanne planer, når begrænsningerne er moderate.

Afgørelsen giver praktisk vejledning ved opgørelse af arbejdstid efter § 10-1, men er ikke styrende for andre kategorier som rejsetid. Arbejdsgivere bør dokumentere reaktionstid, tilkaldsfrekvens og varighed i vagtplaner for at sikre overensstemmelse med direktiv 2003/88/EF.

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.