Danish Crown fundet erstatningsansvarlig for covid-19-smitte blandt medarbejdere

Danish Crown fundet erstatningsansvarlig for covid-19-smitte blandt medarbejdere

Østre Landsret har pålagt Danish Crown erstatningsansvar for covid-19-smitte blandt tre produktionsmedarbejdere i Ringsted. Afgørelsen skærper kravet om forsvarligt arbejdsmiljø, målrettet instruktion og dokumenteret risikovurdering, når smitterisici opstår i tætte produktionsmiljøer.

Østre Landsret har fastslået, at Danish Crown er erstatningsansvarlig for covid-19-smitte blandt tre produktionsmedarbejdere på slagteriet i Ringsted. Retten fandt det bevist, at smitten skete på arbejdspladsen under et større udbrud i sommeren 2020, og at arbejdsgiveren ikke traf tilstrækkelige foranstaltninger. Sagen er principiel og skærper fokus på arbejdsgiveres pligter under sundhedskriser.

Dommens hovedpunkter

Landsretten lagde vægt på, at de berørte medarbejdere havde minimal kontakt uden for arbejdet, ikke benyttede fælles transport og først havde smitte i husstandene efter påvisning hos medarbejderne. Samtidig var der ikke indført effektive organisatoriske eller fysiske tiltag, der kunne nedbringe smitterisikoen i det tætte og støjende produktionsmiljø.

Retten fremhævede trange omklædnings- og pauserum, deling af redskaber uden systematisk afspritning eller handsker samt utilstrækkelig gennemgang af arbejdsgange. Instruktion og kommunikation var ikke tilstrækkeligt tilpasset medarbejdergruppen, herunder mange udenlandske ansatte, hvilket svækkede efterlevelsen af smitteforanstaltningerne.

Landsretten lagde især vægt på følgende forhold:

  • Smitteoverførsel på arbejdspladsen var bedst underbygget efter en samlet bevisvurdering.
  • Forebyggende tiltag var utilstrækkelige i lyset af produktionsforholdene.
  • Mangelfuld instruktion og kontrol af efterlevelse.
  • Behov for målrettet og tilgængelig kommunikation til hele medarbejdergruppen.

Implikationer for arbejdsgivere

Dommen tydeliggør, at generelle hygiejnestandarder ikke er nok, hvis konkrete risici ikke håndteres. Arbejdsgivere bør dokumentere risikovurderinger og APV, tilpasse arbejdsgange, kapacitetsstyre omklædnings- og pauserum samt sikre løbende instruktion og tilsyn – også på flere sprog, hvor relevant.

Erstatningsretligt viser afgørelsen, at anerkendelse som erhvervssygdom ikke udelukker arbejdsgiveransvar ved uforsvarlig adfærd. Dermed kan der – afhængigt af tabets opgørelse – opstå mulighed for differencekrav efter erstatningsansvarsloven ved siden af ydelser efter arbejdsskadesikringsloven. Arbejdsgivere bør derfor styrke dokumentation, intern kommunikation og kontrol med efterlevelse for at reducere både sundheds- og ansvarsrisiko.

Gratis adgang til alle juridiske nyheder, artikler og opdateringer.
Opret dig gratis i dag, vælg dine fagområder, og få adgang til et skræddersyet nyhedsoverblik, der gør dig klogere – og holder dig foran.