Højesterets centrale konklusion
Højesteret har stadfæstet Advokatnævnets bøde på 20.000 kr. til den advokat, der stod bag en intern undersøgelse hos TV 2. Retten fandt, at advokaten handlede i strid med god advokatskik ved ikke tilstrækkeligt at præcisere, hvilke konkrete handlinger den undersøgte havde foretaget, og hvilke regler der efter advokatens vurdering var overtrådt. Manglen på konkrete oplysninger og klar juridisk begrundelse betød, at den undersøgte ikke fik en rimelig mulighed for at varetage sine interesser.
Højesteret understreger, at i undersøgelser rettet mod enkeltpersoners adfærd skal den berørte, før afrapportering til opdragsgiver, have indsigt i de oplysninger, der lægges til grund, oplysning om de specifikke forhold, der tillægges betydning, og en tydelig redegørelse for, hvilke normer der påstås overtrådt – samt hvorfor. At den berørte har egen advokat, lemper ikke disse krav. Skriftlig høring anbefales for at dokumentere, at kontradiktionskravet er opfyldt.
Retsgrundlag og vejledning
Højesteret fastslår, at advokater, der udfører advokatundersøgelser, skal sikre rimelig mulighed for partsinddragelse og høring, jf. de advokatetiske regler, herunder artikel 53. Retten henviser udtrykkeligt til Advokatrådets vejledning fra 2022 om advokatundersøgelser som udtryk for gældende normer for god advokatskik, selv om vejledningen er udstedt efter den konkrete undersøgelse. Dommen kan læses hos Højesteret her.
Vejledningen detaljerer berørtes rettigheder, undersøgelsens metode og krav til konklusioner og afrapportering. Højesterets henvisning bekræfter vejledningens status som relevant retskilde ved vurderingen af professionel standard i advokatundersøgelser. Vejledningen findes hos Advokatsamfundet her.
Praktiske implikationer for undersøgelser og ansættelsesret
For praktikere betyder dommen, at minimumskravene til en intern undersøgelse omfatter: klar faktumbeskrivelse, identificering af relevante regler, gennemsigtig begrundelse for konklusioner og rettidig høring med adgang til sagens oplysninger. Arbejdsgivere, der baserer ansættelsesretlige skridt på sådanne undersøgelser, må sikre, at processen kan bære vurderingen af saglighed ved eventuelle afskedigelser.
Advokater bør implementere en struktureret høringsproces med skriftlige høringsbrev, udlevering af det faktiske grundlag og rimelig frist til bemærkninger. Alle skridt bør dokumenteres, herunder modtagne svar og eventuelle ændringer i faktumvurderingen. Domstolene og Advokatnævnet vil – ifølge dommen – foretage en grundig kontrol af, om kravene til retssikkerhed og god advokatskik er overholdt, også hvor undersøgelser gennemføres på privatretligt grundlag.
