Et nyt lovforslag præciserer, at advokater, der anvender samleklientkonti, skal stille deres klienters identitetsoplysninger til rådighed for bankerne. Formålet er at styrke bankernes hvidvaskkontrol af midler, der står på advokaters samleklientkonti. Samtidig slås det fast, at advokater ikke skal gennemføre bankernes egentlige kundekendskabsprocedure, men alene synliggøre den reelle ejer ved at dele klientens id-oplysninger. Lovbemærkningerne præciserer også, at banker ikke uden videre kan spærrre ind- og udbetalinger på samleklientkonti.
Implementering og frister
Forslaget lægger op til, at advokaten samme dag, som oplysninger modtages, videregiver klientens identitet til banken. Branchen peger på, at kravet kan være praktisk uopfyldeligt, bl.a. når indbetalingstidspunktet er uforudsigeligt, eller klienten befinder sig i andre tidszoner. En kort, men realistisk frist på et par dage fremhæves som mere gennemførlig uden at svække formålet.
De nye forpligtelser medfører betydelige administrative ændringer, herunder behov for it-løsninger, der kan håndtere sikker og effektiv datadeling. Der efterlyses derfor mindst seks måneders interval mellem vedtagelse og ikrafttræden samt udskydelse af den planlagte dato i 2025. Et senere virkningstidspunkt – eksempelvis 1. januar 2026 – vurderes nødvendigt for at sikre ordentlig implementering, uddannelse og tilpasning af arbejdsgange.
Roller og afgrænsninger
I bemærkningerne præciseres det, at den reelle ejer af midler på en samleklientkonto er advokatens klient – også når en modpart, inkassodebitor eller anden tredjemand foretager indbetalingen. Advokaten skal derfor indhente og kontrollere klientens identitetsoplysninger, mens banken fortsat bærer ansvaret for den endelige risikovurdering og kundekendskab efter hvidvaskreglerne.
Pligten til at dele identitetsoplysninger skal ske inden for de rammer, som følger af hvidvasklovens hjemmel og databeskyttelsesrettens principper om nødvendighed, proportionalitet og dataminimering. En praktisk, standardiseret udvekslingsløsning kan reducere byrderne og skabe ensartet praksis. Lovforslaget er sendt i høring, og materialet kan tilgås på Høringsportalen: Se lovforslaget her.
