Højesteret har sat en tyk streg under, at arbejdsgivere bærer den objektive risiko for arbejdsulykker i medarbejderes hjem – også når skaden udløses af en privat genstand. En medarbejder, der under hjemmearbejde snublede over sin egen kasse på vej fra køkkenet efter kaffe, fik sin skade anerkendt som arbejdsskade efter arbejdsskadesikringslovens § 5.
Sagens kerne og præmisser
Skaden blev først afvist af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og både Ankestyrelsen og byretten fulgte den linje: Faldet var ikke forårsaget af arbejdet eller de forhold, det foregik under. Landsretten vendte billedet, og Højesteret stadfæstede: Kaffehentningen havde en naturlig sammenhæng med arbejdet, og risikoen for snubleulykker mellem hjemmearbejdsplads og køkken påhviler arbejdsgiveren.
Retten lagde vægt på, at kassen havde stået roligt i cirka et år uden problemer, at placeringen ikke stred mod instrukser, og at medarbejderen var på vej mellem arbejdsstation og køkken i arbejdstiden. Dermed var skaden en følge af arbejdet og de forhold, det blev udført under.
Hvad betyder dette for din virksomhed?
Dommen handler om det objektive ansvar efter arbejdsskadesikringsloven – ikke om et selvstændigt culpaansvar. Efter § 1 og § 5 er pointen, at skaden skal have sammenhæng med arbejdet, men arbejdsgiveren behøver ikke have handlet fejlbehæftet. Netop derfor er arbejdsskadeforsikring obligatorisk.
Det betyder ikke, at enhver hændelse i løbet af en hjemmearbejdsdag bliver en arbejdsskade. Kriteriet er, om skaden følger af arbejdet eller af de forhold, det udføres under. Var færden udløst af private gøremål – eksempelvis en tur til postkassen for at hente privat post – peger vurderingen den anden vej.
Virksomheder skal nu overveje, hvordan hjemmearbejde systematisk indgår i arbejdsmiljøindsatsen. Klare retningslinjer om orden og frie passager omkring arbejdspladsen samt til og fra køkken og toilet reducerer risikoen. Samtidig bør den samlede forsikringsdækning gennemgås, så ulykker under hjemmearbejde i videst muligt omfang er forsikret.
Nuancer der dæmper bekymringen
At forbyde hjemmearbejde mindsker næppe den samlede ulykkesrisiko. Almindelige fald kan ske på kontoret såvel som i hjemmet, når forholdene ellers er normale. Dertil kommer, at en stor del af arbejdsstyrken i forvejen arbejder uden for virksomhedens lokation, fx i private hjem eller i trafikken.
Dommen trækker arbejdsskadesystemet i takt med udviklingen og bekræfter, at arbejdsmiljøkrav også gælder uden for det fysiske kontor. Den nye praksis betyder, at fokus flytter fra adressen til aktiviteten: Hvad laver medarbejderen, når ulykken indtræffer, og er der en arbejdsrelateret forbindelse?
Hvad betyder det i praksis? Start med dialog om indretning af hjemmearbejdspladsen, så der er ryddelige ganglinjer mellem arbejdsstation og nødvendige faciliteter. Formuler korte, konkrete instrukser, og dele dem bredt. Det skaber adfærd, der forebygger, og dokumenterer indsatsen, hvis en sag opstår.
Skæringslinien går ved formålet: Kaffehentning under arbejdet peger mod arbejdsskade, private ærinder peger væk. Spørg derfor altid: Var aktiviteten nødvendig for at udføre arbejdet, eller var den privat? Den konkrete vurdering afgør udfaldet – også i hjemmet.
Samtidig er der ikke tegn på en kommende skadesbølge. Faldulykker sker begge steder, og hjemmearbejde giver fortsat driftsmæssige fordele som fleksibilitet, fastholdelse og bedre udnyttelse af ressourcer. Det afgørende er at indrette arbejdsmiljøet klogt – uanset hvor arbejdet udføres.
Retligt set flytter dommen tyngden fra årsag i snæver forstand til en funktionsbaseret vurdering: Sker ulykken, mens arbejdet udføres, er udgangspunktet dækning. At genstanden er privat, ændrer ikke dette, når den blot er en del af hjemmets normale indretning. Kun hvor arbejdet helt har mistet forbindelsen til aktiviteten, falder dækningen bort.
