Entreprenøren kan i visse tilfælde kræve vederlag for ekstraarbejder, selvom der ikke foreligger en underskrevet aftaleseddel. Retspraksis lægger vægt på, om bygherren kendte til arbejdet og kunne have grebet ind, samt om arbejdet var nødvendigt for at fastholde fremdrift og tidsplan. Skriftlige ændringsaftaler er fortsat det sikreste, men fravær af underskrift udelukker ikke i sig selv betaling.
Udgangspunktet: skriftlig aftale
Entreprisekontrakter og standardvilkår som AB-systemet opererer ofte med skriftkrav for ændringer og ekstraarbejder. Formålet er at sikre klarhed om ydelse, pris og tid, så parterne kan styre økonomi og risiko.
Hvis kontrakten kræver skriftlig ændringsaftale, er udgangspunktet, at der ikke betales for arbejder uden forudgående skriftlighed. Dette udgangspunkt er imidlertid ikke absolut og kan fraviges efter en konkret bevisvurdering.
Retspraksis: hvornår udløses vederlag alligevel?
Domstolene har anerkendt vederlag, hvor bygherren havde kendskab til ekstraarbejdet og undlod at standse det. I sådanne situationer anses arbejdet som accepteret, og betaling begrundes bl.a. med at undgå ugrundet berigelse på entreprenørens bekostning.
Vederlag kan også tilkendes, når entreprenøren kan dokumentere, at arbejdet var nødvendigt for at kunne fortsætte entreprisen eller overholde aftalt tidsplan, selv om bygherren ikke var opmærksom på udførelsen. Entreprenøren må kunne sandsynliggøre nødvendighed, omfang og rimelig pris samt loyalt varsle så tidligt som muligt.
For at styrke beviset og reducere konflikter kan parterne med fordel følge nogle praktiske greb ved ændringer og ekstraarbejder:
- Giv skriftligt varsel med kort begrundelse, estimat for tid og pris samt konsekvenser for tidsplan.
- Før løbende dokumentation med fotos, dagbøger, mandskabs- og materialeregistrering samt time- og materialeopgørelser.
- Indhent hurtigst muligt efterfølgende skriftlig bekræftelse, hvis forudgående underskrift ikke var praktisk mulig.
