Højesteret har frifundet et forsikringsselskab for krav om ulovlig prisregulering uden varsel. Retten fandt, at mindre præmiestigninger over indeks i en flerårig periode ikke var væsentlige, og at de derfor lovligt kunne gennemføres ved hovedforfald uden forudgående varsel i medfør af selskabets vilkår.
Højesterets vurdering af varslingspligt og væsentlighed
Tvisten udsprang af prisstigninger på gennemsnitligt 3,1–3,8 procent over indeks i 2016–2020 og et vilkår, hvorefter kun væsentlige ændringer varsles inden forsikringsperiodens udløb. Højesteret lagde vægt på, at denne afgrænsning afspejler den balance, som god skik-reglerne anviser mellem kunder og selskab.
På den baggrund vurderede retten, at de konkrete stigninger ikke udgjorde væsentlige ændringer. Vilkåret medførte derfor ikke en betydelig skævhed mellem parternes rettigheder og forpligtelser og kunne håndhæves ved fornyelse, hvor betaling fungerer som accept af de nye vilkår.
Retligt grundlag: aftaleloven, god skik og EU-direktivet om urimelige vilkår
Udgangspunktet i aftaleretten er, at ændringer kræver udtrykkelig accept. Dette kan fraviges ved klare ændringsklausuler, der ikke er urimelige efter aftalelovens § 38 c, jf. § 36, og som opfylder klarhedskravet i § 38 b. Højesteret fandt, at klausulen var tilstrækkelig præcis og afbalanceret.
Vurderingen er forenelig med direktiv 93/13/EØF, herunder bilagets vejledende eksempler, idet ikke-væsentlige justeringer ved ubestemt løbetid kan gennemføres, når kunden kan opsige ved varsel. God skik-reglerne (tidl. § 34, nu § 19) understøtter netop varsling af væsentlige ændringer.
Konsekvenser for forsikringsvilkår, prisregulering og compliance
Dommen skærper fokus på præcis udformning af ændringsklausuler: grænser for væsentlighed, tidspunkt for gennemførelse og kundens mulighed for at opsige. Små indeksnære prisjusteringer kan implementeres ved hovedforfald uden særskilt varsel, når vilkåret er klart og afbalanceret.
Forbrugere bør være opmærksomme på, at betaling ved fornyelse typisk indebærer accept af ikke-væsentlige prisændringer. Selskaber bør dokumentere grundlag for reguleringer, sikre gennemsigtighed og varsle, når ændringer overstiger det, der kan anses for uvæsentligt efter god skik og aftaleloven.
