Betaling for varme og varmt vand
Efter lejeloven kan udlejers levering af varme og varmt vand som udgangspunkt ikke indgå i huslejen for almindelige beboelseslejemål. Aftaler om “inklusive” ydelser på dette punkt er derfor ugyldige, bortset fra særlige tilfælde som enkelte beboelsesværelser og visse kollegieværelser.
Selv om en inklusionsklausul er ugyldig, fritager det ikke lejeren for betaling. Udlejeren kan udarbejde et forbrugsregnskab og opkræve betaling ud over huslejen svarende til det faktiske forbrug. Derudover kan udlejer med seks ugers varsel pålægge acontobidrag, der betales sammen med den løbende husleje. For lejeren kan det opleves som en de facto forhøjelse, men retsgrundlaget er forbrugsafregning – ikke huslejestigning.
Koldt vand
Lejeloven giver adgang til at kræve refusion for koldt vand og at indføre månedlige acontobidrag. Der er således ikke et generelt forbud mod at lade koldt vand indgå i huslejen.
Hvis lejemålet ikke er forsynet med vandmålere, anses koldt vand som udgangspunkt for inkluderet i huslejen, og udlejer kan ikke efterfølgende opkræve særskilt betaling. Er der derimod individuelle målere, kan udlejer normalt kræve forbruget betalt særskilt, medmindre parterne udtrykkeligt har aftalt inklusion i huslejen og dokumenteret det klart i lejekontrakten.
El
El kan som udgangspunkt refunderes af lejeren, men efter lejeloven kan opkrævning kun ske på grundlag af godkendte, individuelle elektricitetsmålere. Mangler sådanne målere, er parterne reelt stillet, som om el er inkluderet i huslejen.
Stigende elpriser og uhensigtsmæssigt forbrug gør spørgsmålet praktisk vigtigt. Hvis der ikke står noget om el i lejekontrakten, kan udlejer – efter installation af individuelle målere og korrekt varsling – indføre acontobidrag og efterfølgende forbrugsafregning. Uden individuelle målere kan særskilt opkrævning ikke gennemføres.
Praktiske aftaler og tvister
For at undgå uenigheder bør parterne klart regulere forbrugsafregning i lejekontrakten. Felterne om acontobidrag i typeformular A, 10. udgave, bør udfyldes konsekvent, så leveringspligt, målerforhold og betalingsform fremgår. Hvor det er praktisk muligt, kan direkte afregning mellem lejer og forsyningsselskaberne mindske konfliktrisiko og administration.
Opstår der uoverensstemmelser om forbrugets opkrævning, måling eller gyldigheden af aftalevilkår, behandles sagen i første instans af Huslejenævnet. En klar, skriftlig regulering og iagttagelse af varslings- og regnskabsreglerne er ofte afgørende for udfaldet.
