Folketinget har vedtaget lov om ansættelsesbeviser og visse arbejdsvilkår, som skærper arbejdsgiveres oplysningspligt og udvider kredsen af lønmodtagere med krav på ansættelsesbevis. Centrale oplysninger skal nu gives tidligere og mere fyldestgørende, og manglende efterlevelse øger den ansættelsesretlige risiko. Loven gælder for ansatte fra 1. juli 2023.
Udvidet anvendelsesområde
Loven omfatter flere ansættelsesforhold end tidligere, hvilket betyder, at flere lønmodtagere har krav på et ansættelsesbevis. Arbejdsgivere bør derfor identificere berørte grupper og sikre, at standarddokumenter dækker de udvidede krav.
Udvidelsen kræver også justering af interne procedurer, så udlevering af ansættelsesbeviser sker rettidigt, og indholdet afspejler alle væsentlige vilkår for ansættelsen.
Skærpet oplysningspligt og frister
Oplysningspligten er udvidet med yderligere oplysninger om væsentlige vilkår. For en række punkter gælder nu en frist på 7 kalenderdage fra ansættelsens begyndelse. Det forudsætter klare processer for indsamling og udlevering af information allerede ved onboarding.
Indholdet skal være præcist og let tilgængeligt. Fejl eller mangler kan udløse ansættelsesretlige krav, hvorfor virksomheder bør gennemgå skabeloner og sikre konsistens mellem kontrakt, politikker og praksis.
Overgang for eksisterende ansatte
Medarbejdere ansat før 1. juli 2023 kan anmode om at få udleveret eller suppleret deres ansættelsesbevis, så det opfylder de nye krav. Arbejdsgiver har 8 uger til at imødekomme anmodningen.
Det anbefales at etablere en standardiseret proces for håndtering af anmodninger og at foretage et proaktivt kontrakttjek. Dermed reduceres risikoen for uoverensstemmelser mellem gældende vilkår og dokumentationen, samtidig med at virksomheden sikrer robust compliance.
