Forbudsretlig aktualitet og midlertidige retsmidler i varemærketvist
Østre Landsret ændrede Sø- og Handelsrettens resultat og meddelte, mod sikkerhedsstillelse, midlertidigt forbud og påbud over for en påstået varemærkekrænkelse. Dermed fandt landsretten, at betingelsen om forbudsretlig aktualitet var opfyldt.
Landsretten lagde vægt på, at fortsatte krænkelser ikke kunne afværges uden et forbud, og at indgrebet stod i rimeligt forhold til formålet. Forbuddene blev tillagt efter DKC’s mere subsidiære påstande.
Retsplejeloven § 413, nr. 2: vurdering og beviskrav
Kernespørgsmålet var, om modpartens adfærd nødvendiggjorde et indgreb efter retsplejeloven § 413, nr. 2. Hvor Sø- og Handelsretten ikke fandt aktualitet, nåede landsretten det modsatte resultat på det skriftlige grundlag.
Kendelsen tydeliggør, at konkrete risici for gentagelse og markedsforstyrrelse kan opfylde aktualitetskravet ved varemærkesager. Se Landsrettens kendelse og Sø- og Handelsrettens kendelse.
Lær at løse andres konflikter på effektivt kursus i mediation
Læs mere her →Betydning for praksis og processtrategi
Afgørelsen understreger vigtigheden af velunderbyggede subsidiære påstande og dokumentation for irreparabel skade ved fortsat krænkelse.
For rettighedshavere skærper kendelsen fokus på hurtig retsbeskyttelse gennem foreløbige retsmidler, mens indklagede må adressere risikoen gennem modbevis og forslag til mindre indgribende foranstaltninger.
