Østre Landsret afgrænser whistleblowerbeskyttelsen
Østre Landsret fastslår, at beskyttelse efter whistleblowerloven forudsætter, at indberetningen sker via en intern eller ekstern whistleblowerordning eller ved lovlig offentliggørelse. Klager og kritik fremsat direkte til ledelsen er ikke omfattet og udløser derfor ikke det særlige repressalieforsvar.
Denne afgrænsning skærper kravet om brug af de formelle kanaler og tydeliggør, at almindelige henvendelser i linjeorganisationen ikke er whistleblowing i lovens forstand.
Sagens faktum og rettens begrundelse
En kommunalt ansat specialkonsulent havde over tid sendt kritik og klager til ledelsen, sine chefer og kommunens chefjurist. Kommunen tjenestefritog medarbejderen med løn for at skabe ro til undersøgelse af forholdene og vurderede samtidig, om han fortsat kunne varetage sin stilling.
Landsretten fandt, at henvendelserne ikke var indgivet gennem en whistleblowerordning og derfor faldt uden for lovens beskyttelse. Retten fremhævede også, at loven omfatter overtrædelser af EU-retten og andre alvorlige lovovertrædelser eller alvorlige forhold – ikke bagateller eller interne personalespørgsmål. Tjenestefritagelsen blev anset for saglig og inden for arbejdsgiverens ledelsesret.
Praktiske konsekvenser for arbejdsgivere og medarbejdere
Arbejdsgivere bør sikre klare indberetningskanaler og tydelig kommunikation om, hvornår og hvordan de kan bruges. Politikker bør forklare forskellen mellem almindelige klager og egentlig whistleblowing.
Medarbejdere, der vil opnå beskyttelse mod repressalier, skal anvende de etablerede ordninger eller foretage lovlig offentliggørelse. Fejlvalg af kanal kan medføre, at ansættelsesretlige sanktioner lovligt kan iværksættes.
