Nyt håndhævelsesværktøj på byggepladser
Arbejdstilsynet får fra 1. juli 2025 adgang til at udstede påbud om entreprenørstop ved gentagne og alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøreglerne. Tiltaget skal styrke indsatsen mod social dumping og ledsages af højere bødeniveauer for materielle overtrædelser. Et entreprenørstop kan ramme hele den kontraktkæde, hvori overtrædelserne er konstateret, og medfører fuld standsning af arbejdet for både hoved-/totalentreprenør og underentreprenører.
Ordningen er indgribende: Genoptagelse kræver udtrykkelig meddelelse fra Arbejdstilsynet efter en fastlagt procedure. Klage til Arbejdsmiljøklagenævnet har ikke opsættende virkning, så et påbud kan ikke udskydes ved at anke.
Betingelser og forløb
Et entreprenørstop forudsætter intensiveret tilsyn i omtrent fire uger, hvor mindst to virksomheder på pladsen typisk modtager adskillige påbud. Herefter gives skriftligt varsel om risiko for entreprenørstop, og Arbejdstilsynet skal derpå konstatere yderligere forhold, der indebærer betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, samt en nærliggende risiko for, at almindelige påbud ikke er tilstrækkelige.
Når stoppet er udstedt, skal entreprenøren hurtigt fremsende en redegørelse om afhjælpning og om samarbejdet mellem virksomhederne. Arbejdstilsynet gennemgår herefter byggepladsen sammen med entreprenøren senest næste dag og meddeler snarest, om arbejdet kan genoptages. Processen er kort, men kan få store tidsmæssige og økonomiske konsekvenser.
Kontraktuelle konsekvenser og risiko
Entreprenørstop fungerer i praksis som en kollektiv sanktion i den berørte kontraktkæde og kan udløse krav mellem bygherre og hoved-/totalentreprenør, mellem bygherre og andre entreprenørkæder samt internt mellem hoved-/totalentreprenør og underentreprenører. Også øvrige kæder kan påvirkes af følgeforsinkelser, og bygherren risikerer samlet forsinkelse af projektet.
Tvister vil ofte vedrøre hindringer, tidsfristforlængelse, suspension af dagbod, erstatning og regress. Efter AB 18/ABT 18 kan myndighedspåbud udgøre en hindring, men det forudsætter rettidig hindringsmeddelelse og solid dokumentation for årsag, varighed og afhjælpning. Entrepriseformen (fag-, hoved- eller totalentreprise) og aftalegrundlaget er afgørende for risikofordelingen, og koordinerings- og samarbejdspligter får skærpet betydning.
Sådan forbereder parterne sig
Entreprenører bør styrke arbejdsmiljøledelse og kontrol i hele underentreprenørkæden, sikre flow-down-klausuler, auditadgang og straksopretning, samt etablere effektive procedurer for modtagelse, eskalering og efterlevelse af Arbejdstilsynets påbud. Opdater PSS, udpeg en kompetent sikkerhedskoordinator og dokumentér løbende afhjælpning.
Bygherrer bør kontraktuelt sikre løbende indsigt i Arbejdstilsynets proces, selv om formelle meddelelser retter sig mod entreprenøren, og have ret til at iværksætte korrigerende handlinger. For kommende projekter bør aftaler justeres med klare bestemmelser om myndighedspåbud, samarbejdspligt, varsling, dokumentation, tidsplan og økonomi. For igangværende projekter kan en tillægsaftale om håndtering af entreprenørstop reducere risikoen og afklare ansvar.
