En række aktuelle ændringer og afgørelser påvirker rettighedshavere, platforme og forbrugere. Mest markant er planerne om et kulturbidrag for streamingtjenester samt nye regler i ophavsretsloven, der berører AI-træning og vederlag til ophavsmænd. Hertil kommer praksis om midlertidige forbud, emballagekrænkelser og kontantbetaling i busser.
Kulturbidrag for streamingtjenester
Regeringen og flere partier har indgået en medieaftale, der lægger op til et økonomisk bidrag fra on demand-streamingtjenester rettet mod Danmark. Modellen kombinerer et grundbidrag med et investeringsspor, der skal fremme dansk indholdsproduktion.
Kernen er et finansielt kulturbidrag af omsætningen i Danmark, mens investeringer i dansk indhold kan opfylde hele eller dele af bidragspligten. Modellen differentierer efter investeringsniveau og tilskynder dermed til egenproduktion og samproduktion. Der er endnu tale om en politisk aftale, som forventes omsat til lovgivning; aktører bør derfor forberede sig på kommende rapporterings- og compliancekrav.
Ophavsretsloven opdateret: tekst- og datamining samt vederlag
Folketinget har vedtaget ændringer, der implementerer dele af DSM-direktivet. Den nye undtagelse i ophavsretsloven § 11 b tillader tekst- og datamining på værker, når der er lovlig adgang, medmindre rettighedshaveren udtrykkeligt har forbeholdt sig retten. Det har direkte betydning for træning af AI-systemer og stiller krav til rettighedshaveres rettighedsforvaltning, herunder tydelig opt out.
Ændringerne indfører også en vederlagsbeskyttelse: Ophavsmænd og udøvende kunstnere har krav på passende og forholdsmæssigt vederlag, og § 55 b giver adgang til justering, hvis det aftalte vederlag viser sig uforholdsmæssigt lavt i forhold til udnyttelsens indtægter. Bestemmelsen fungerer som lex specialis i forhold til aftalelovens § 36, idet den målretter reguleringen til vederlagsvilkår. Aftalepraksis og kontraktmodeller i kreative brancher bør derfor revideres.
Praksis: forbud, emballage og kontantbetaling
Tre aktuelle sager belyser centrale håndhævelses- og compliancepunkter på IP- og forbrugerområdet. Sagerne viser, at både rettighedshavere og handelsleddet skal agere rettidigt og præcist for at undgå retstab og sanktioner.
De vigtigste pointer kan sammenfattes således:
- Højesteret afviste at nedlægge midlertidigt forbud i en sag om brug af kendetegn knyttet til møbeldesign, fordi rettighedshaverne havde kendt til det påståede forhold i årevis og ført løbende drøftelser. Forbudsretlig passivitet talte imod, at et forbud var nødvendigt for at sikre retten. Afgørelsen understreger, at hurtig retsforfølgning er afgørende ved indgreb i varemærke- og markedsføringsretlige interesser.
- Sø- og Handelsretten fastslog, at en rød produktemballage, der udsprang af et tidligere samarbejde, krænkede markedsføringsloven. Retten fandt derimod ikke, at emballagen udgjorde et varemærke, da særpræget var begrænset sammenholdt med markedets øvrige emballager. Der blev tilkendt et samlet vederlag og erstatning på et betydeligt beløb. Virksomheder bør sikre klar aftale- og designadskillelse ved samarbejdsophør.
- Forbrugerombudsmanden præciserede, at kontantreglen i betalingsloven også gælder i busser. Begrænsninger i at give byttepenge – eksempelvis kun til nærmeste hundrede – er uforenelige med reglen. Efter praksisændringen skal trafikselskaber muliggøre kontantbetaling, dog uden, at chauffører skal ligge inde med ubegrænsede byttepenge. Reguleringen beskytter passagerer, der ønsker eller har behov for kontanter.
Samlet set kalder udviklingen på skærpede interne retningslinjer: streamingaktører bør forberede rapportering og investeringsstrategier; rettighedshavere og brugere af beskyttet materiale må indrette sig efter tekst- og datamining-regimet; og virksomheder i detail- og transportleddet skal sikre lovlig markedsføring og korrekt kontanthåndtering.
