EU-Domstolen har i Hortis-sagen (C-768/24) fastslået, at ufravigelige regler fra det land, hvor arbejdet sædvanligvis udføres, ikke automatisk styrer ansættelsesforholdet. Viser en helhedsvurdering en tættere tilknytning til et andet land, kan dette lands lov finde anvendelse, også når den er mindre beskyttende.
Lovvalg i grænseoverskridende ansættelser efter Romkonventionen
Efter Romkonventionens art. 6, stk. 2, skal den nationale ret lægge parternes lovvalg til grund og tilsidesætte mere beskyttende regler fra det sædvanlige arbejdssted, når objektive omstændigheder samlet peger på en nærmere tilknytning til det valgte lands ret.
Vurderingen foretages uanset, om kontrakten indeholder en lovvalgsklausul. Et lovvalg kan dog få gennemslag, hvis de konkrete forhold – ikke blot geografien – viser den tætteste tilknytning til det pågældende retssystem.
Ny dag. Ny handelspolitisk virkelighed. Tag kurset ’Told og compliance’.
Læs mere her →Faktorer i helhedsvurderingen og praktiske konsekvenser
Domstolen fremhæver bl.a. skattemæssigt hjemsted, hvilken social sikring og pension der gælder, samt hvilket retssystem der regulerer løn og øvrige vilkår. Elementerne skal vægtes efter betydning, ikke tælles. Det tillægges også vægt, om vilkårene er gensidigt aftalt frem for ensidigt pålagt.
Arbejdsgivere med grænseoverskridende eller fjernarbejdende medarbejdere bør derfor ikke alene støtte sig til en lovvalgsklausul, men kortlægge og dokumentere tilknytningspunkterne og sikre sammenhæng i løn, sociale bidrag og personalegoder. Medarbejdere kan omvendt ikke forudsætte, at arbejdslandets beskyttelsesregler altid gælder. Læs dommen på dansk på EUR-Lex. Læs dommen på engelsk på EUR-Lex.
