Emilie Louise Børsch

EU-Domstolen slår fast, at transport mellem et fast mødested og skiftende arbejdssteder udgør arbejdstid for medarbejdere uden fast arbejdssted. Afgørelsen skærper kravene til tidsregistrering, hviletid og 48-timersreglen og kalder på justering af arbejdsgiveres politikker.

En faglig voldgift underkendte en regions bortvisning af en læge for overlappende vagter. Få og korte overlap, begrænset merløn, forudgående orientering og manglende advarsel gjorde bortvisningen uproportional. Afgørelsen skærper kravet om tydelige retningslinjer og konsekvent reaktion.

En landsretsdom frifandt en arbejdsgiver for krav om godtgørelse og erstatning efter seksuel chikane begået af en leder ved et weekendarrangement. Retten lagde vægt på klare politikker, hurtig reaktion og langvarigt sygefravær, som gjorde opsigelsen saglig trods anerkendt arbejdsskade.

Medarbejdere, der primært plejer et handicappet barn, er omfattet af forbuddet mod indirekte forskelsbehandling. Arbejdsgivere skal konkret vurdere og dokumentere rimelige tilpasninger af arbejdstid og arbejdssted og afvise kun, hvis løsningen medfører en uforholdsmæssig byrde.

EU-Domstolen fastslår, at medarbejdere, der fratræder som reaktion på arbejdsgiverens vilkårsændringer, skal tælle med i opgørelsen af kollektive afskedigelser. Overskrides tærsklen i 30 dage, udløses pligt til information, høring og varsling. Manglende efterlevelse kan gøre processen ugyldig.

Afslag på væsentlige vilkårsændringer skal tælles som opsigelser ved beregning af masseafskedigelser. Arbejdsgivere bør derfor risikovurdere omplaceringer og gennemføre information og høring rettidigt, da manglende procedure kan medføre, at ændringerne ikke anses for gennemført.

Arbejdsretten godkendte fire forlængelser af et vikariat over ca. 3,5 år, fordi arbejdsgiveren kunne dokumentere driftsmæssige og objektive grunde ved hver forlængelse. Uden klar dokumentation risikeres bøder, godtgørelse og omklassificering af ansættelsesforholdet.

Københavns Byret godkender opsigelse efter langvarigt sygefravær, men anser fjernelse af kerneopgaver kort efter en whistleblower-indberetning som ulovlig repressalie. Dommen antyder et godtgørelsesniveau på linje med graviditetssager og skærper arbejdsgiveres dokumentationskrav.

Arbejdsretten fastslår, at arbejdsgivere må bruge adgangskort-data til at tjekke arbejdstid uden varsel, når en konkret mistanke om tidssnyd skal afklares. Dokumentér mistanken, afgræns kontrollen, og hold styr på persondata. Afgørelsen bygger på sag AR 2024-645.

Arbejdstilsynet kan stoppe hele entrepriser ved gentagne farlige arbejdsmiljøbrud, og bøderne skærpes fra juli 2025/2026. Virksomheder bør sikre klare kontrakter, koordination, kontrol og dokumentation – især ved udenlandske underleverandører – for at undgå standsning og overenskomstkrav.

Østre Landsret godkendte opsigelse af en salgschef uden advarsel, fordi ansvar var nedskaleret efter langvarig underperformance, og lønpakken indebar skærpede krav. Dommen skærper fokus på dokumentation: klare mål, KPI’er, referater og begrundelse. Bonus og provision blev afvist.

Op til 12 måneders ekstra fravær til hver forælder ved indlæggelse eller hjemmebehandling af nyfødte ændrer virksomheders planlægning. Kravet om 16 måneders frist bortfalder, og visse forældre på sorgorlov kan få dagpenge uden beskæftigelseskrav. Konkrete tiltag for HR og ledelse skitseres.

ILO-konvention nr. 190 udvider beskyttelsen mod vold og chikane til praktikanter og tidligere medarbejdere – også uden for kontoret. Virksomheder bør styrke politikker, uddannelse og klageveje. Norge strammer praksis, mens Danmark forventer skærpede arbejdsmiljøkrav og mulig udvidelse af ansvar.

Det nye EU direktiv gør løn til et bredt begreb: bonus, overtid, pension, naturalier og fratrædelsesvilkår tæller med. Med frist 7. juni 2026 bør virksomheder kortlægge alle ydelser, dokumentere lønkriterier og opdatere HR og lønsystemer. Sverige bekræfter den brede definition.

Højesteret anerkender et fald over en privat kasse under kaffebrygning som arbejdsskade ved hjemmearbejde. Afgørelsen skærper fokus på arbejdsmiljøansvar i hjemmet og skelner mellem objektiv dækning og culpa. Virksomheder bør styrke instrukser, APV og dokumentation.

Digitaliseringsstyrelsen, Datatilsynet og Domstolsstyrelsen får nu muskler til at håndhæve AI‑forordningen: indhentning af tekniske oplysninger, kontrolbesøg, påbud, midlertidige stop og bøder. Virksomheder bør kortlægge AI‑brug, klassificere risici og dokumentere data og beslutningslogik.