Johan Gustav Dein
Emilie Louise Børsch
Arbejdsretten skærper ligebehandling af vikarer
Arbejdsretten har i sag AR 2025-150 afgjort, at en udsendt receptionist havde krav på efterbetaling, fordi hun som vikar fik lavere løn end hospitalets egne medarbejdere. At vikarbureauet havde en landsdækkende overenskomst med lavere satser ændrede ikke resultatet.
Retten lagde vægt på ligebehandlingsprincippet for vikarer: Grundlæggende arbejdsvilkår hos brugervirksomheden – herunder løn, arbejdstid, overarbejde, pauser, hvileperioder, natarbejde, ferie og søgnehelligdage – skal som udgangspunkt matche vikarens vilkår. Ringere vilkår kan kun accepteres, hvis de reelt opvejes af andre fordele.
Da bureauet ikke dokumenterede kompenserende goder, pålagde Arbejdsretten efterbetaling af lønforskellen. Dommen tydeliggør, at overenskomstdækning i sig selv ikke legitimerer lavere løn til vikarer, når arbejdet er identisk med brugervirksomhedens.
Vikarbureauer bør fremadrettet gennemføre og dokumentere konkrete sammenligninger af vilkår for hver udsendelse og sikre kontraktuel regulering med brugervirksomheden. Ellers risikeres krav om efterbetaling, organisationsretlige tvister og øget tilsyn med efterlevelse af vikarloven og det bagvedliggende EU-direktiv.
