Johan Gustav Dein
Emilie Louise Børsch
Transport mellem mødested og arbejdssteder er arbejdstid
EU-Domstolen har fastslået, at medarbejderes transport både ud til og hjem fra dagens skiftende arbejdssteder, når rejsen sker til og fra et fast mødested fastsat af arbejdsgiveren, udgør arbejdstid. Afgørelsen angik medarbejdere uden fast arbejdssted, hvor virksomheden planlagde kørslen, mødestedet og tidspunktet, og dermed reelt disponerede over medarbejdernes tid.
Domstolen lagde vægt på, at transporten var en integreret og nødvendig del af arbejdets udførelse, og at medarbejderne under transporten stod til arbejdsgiverens rådighed. Det forhold, at arbejdet i felten sluttede før hjemtransporten, ændrede ikke vurderingen. Sagen er afgjort ved dom C-110/24.
Konsekvenser for arbejdsgivere
Afgørelsen tydeliggør grænsen mellem arbejdstid og hviletid for mobile medarbejdere. Arbejdsgivere bør opdatere arbejdstidspolitikker og tidsregistrering, så transport mellem fast mødested og første og sidste arbejdssted indgår i den daglige arbejdstid. Almindelig pendling hjemmefra til mødesteder er derimod som udgangspunkt ikke arbejdstid.
Når transporttid tæller som arbejdstid, skal reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid, daglig og ugentlig hvile samt referenceperioder overholdes. Det kan kræve justeret bemanding, ændrede vagtplaner og klare instrukser om disponering af arbejdstid under transporten.
