Johan Gustav Dein
Emilie Louise Børsch
Bortvisning for bibeskæftigelse var saglig, men kom for sent
Vestre Landsret fastslog, at en kommune i princippet kunne bortvise en medarbejder, der samtidig havde et fuldtidsarbejde, fordi bibeskæftigelsen forringede hendes præstation og hun nægtede at ophøre. Alligevel var bortvisningen ugyldig, da arbejdsgiveren reagerede for sent og derved gav indtryk af at tåle forholdet.
Efter kendskab til omfanget af bijobbet gav kommunen betænkningstid, varslede opsigelse, lod arbejdet fortsætte og afholdt endnu et møde, før bortvisning. Denne passivitet undergravede strakshedskravet, som kræver hurtig reaktion ved væsentlig misligholdelse.
Retten til bijob og uforenelighedskriterier
Siden 2023 har medarbejdere ret til bijob, medmindre det er uforeneligt af objektive grunde, herunder sundhed og sikkerhed, beskyttelse af forretningshemmeligheder eller interessekonflikter efter ansættelsesbevisloven.
Sagen illustrerer, at uforenelighed kan foreligge, når arbejdstid og hvile påvirker opgaveløsningen. Medarbejderen oplyste kun om bijobbets eksistens, og arbejdsgiver spurgte ikke til omfanget; men da uforeneligheden blev klar, kunne bortvisning ske, hvis der var reageret straks.
Praktiske implikationer for arbejdsgivere
Arbejdsgivere bør tidligt indhente oplysninger om bibeskæftigelsens omfang og vurdere arbejdstid, hviletidsregler og driftsmæssige hensyn. Vurderingen skal dokumenteres og kommunikeres tydeligt.
Konstateres uforenelighed, skal der gives klare pålæg og handles hurtigt. Ellers risikeres uberettiget bortvisning med krav på løn i opsigelsesperioden og negativ præjudikatsværdi i senere sager.
