Norrbom Vinding

Folketinget styrker arbejdsskadeområdet: Pligt til voldsskadeforsikring i social-, sundheds-, ældre- og undervisningssektoren, mulighed for erstatning uden domstolene og bøder ved manglende sagsoplysning. Selvforsikrede arbejdsgivere kan finansiere behandling og fastholdelse.

Højesteret slår fast, at personskader efter besvimelse under arbejdet kan anerkendes som arbejdsskader, selv om arbejdet ikke udløste besvimelsen. Afgørelserne præciserer ulykkesbegrebet, kausalitet og beviskrav og får betydning for arbejdsgivere, forsikringsselskaber og sagsbehandlingen.

Højesteret fastslår, at opsigelse efter funktionærlovens 120-dagesregel normalt skal ske tidligere end 10 kalenderdage efter den 120. sygedag. Afbrudte sygeforløb ændrer ikke udgangspunktet, og en kort raskmelding efter dag 120 er ikke grundlag for at fravige det.

En faglig voldgift frifandt en arbejdsgiver for misbrug af jobløn for en bagermester. Opmanden fastslog, at jobløn ikke har øvre ugentlig tjenestetid, og at høj arbejdsbyrde ikke i sig selv udløser efterbetaling, når bemandingen er normal og ledelsen ikke kender til merarbejdets omfang.

Folketinget strammer arbejdsmiljøindsatsen: Arbejdstilsynets reaktionstyper forenkles, kompetencepåbud, gebyrbelagt skærpet tilsyn og bindende forhåndsbeskeder afskaffes. Arbejdsmiljørepræsentanter får seks ugers opsigelsesvarsel. APV- og uddannelsespligter tydeliggøres fra 1. februar 2024.

Lovændringen genindfører bagatelgrænser for automatisk udbetaling af uhævede feriemidler ved ferieperiodens udløb og ved fratrædelse. Reglerne præciserer også decimalferiedage og forenkler administrationen, hvilket kræver opdatering af HR og lønprocesser fra årets udgang.

En ændring af udlændingebekendtgørelsen gør det muligt for tredjelandsstatsborgere fra koncernforbundne selskaber at udføre kortvarigt arbejde i Danmark uden arbejdstilladelse. Ordningen rummer klare betingelser, branchebegrænsninger og skærpede krav til dokumentation.

Regeringen vil forenkle Arbejdstilsynets reaktioner og styrke beskyttelsen af arbejdsmiljørepræsentanter. Lovforslaget samler påbudsmodeller, afskaffer visse tilsynsordninger og præciserer APV-krav og uddannelsessteders ansvar med planlagt ikrafttræden 1. februar 2024.

En kommunal medarbejder blev lovligt bortvist for at annullere sin egen parkeringsafgift via kommunens system. Landsretten lagde vægt på groft tillidsbrud og misbrug af stilling; beløbets størrelse og senere frafald af afgiften ændrede ikke vurderingen.

Ligebehandlingsnævnet godkendte en opsigelse af en gravid sygeplejerske, fordi omfattende sygefravær og dokumenterede performanceproblemer hindrede nødvendig oplæring. Sagen viser, at saglige og tidsmæssigt underbyggede grunde kan løfte bevisbyrden over for graviditetsbeskyttelsen.

Regeringen vil genindføre bagatelgrænser for automatisk udbetaling af uhævede feriemidler og præcisere udbetaling af decimalferiedage. Samtidig forenkles administrationen af tilgodehavende feriemidler ved at afskaffe årlige bekræftelser og tydeliggøre indekseringen.

Arbejdsgivere får pligt til at indføre et objektivt tidsregistreringssystem og mulighed for opt-out fra 48-timers reglen via overenskomster for samfundskritiske funktioner. Undtagelser for selvtilrettelæggere skærpes, og ikrafttrædelsen er udskudt til 1. juli 2024.

En afgørelse fra Ligebehandlingsnævnet slår fast, at afslag på ansættelse af en hørehæmmet ansøger var ulovlig forskelsbehandling. Arbejdsgiveren havde ikke undersøgt rimelige tilpasninger eller ført dokumenteret dialog og måtte derfor betale godtgørelse.

Opmænd fastslår, at faglige møder efter Industriens overenskomster som udgangspunkt kræver fysisk fremmøde. Virtuelle eller hybride forhandlinger kan kun ske efter udtrykkelig aftale. Kendelsen kan påvirke tilsvarende bestemmelser og kalder på præcise revisionsklausuler, hvis digital deltagelse ønskes.

En faglig voldgiftsret godkendte, at en virksomhed kunne gennemføre arbejdsfordeling for to funktionærer trods manglende særregler i overenskomsten. Ordningen var ledelsesretlig, sagligt begrundet og proportional, og funktionærloven hindrede ikke ikrafttræden, da medarbejderne accepterede.

Folketinget forlænger Ukraine-særloven, så personer fordrevet fra Ukraine kan blive i Danmark og arbejde uden særskilt arbejdstilladelse frem til marts 2025. Efter udløb kan der søges ophold på andre grundlag efter udlændingeloven, herunder arbejdsmarkedstilknytningsordningen.