Arbejdsretten frifinder Dansk Industri for illoyalitet over for HK Privat i sag om fleksjob og en “hvilende” funktionæroverenskomst. Retten fandt ingen pligt til at pålægge medlemmet at følge overenskomsten—og dermed intet bodsansvar. Sagen præciserer loyalitetspligtens grænser.

En fagforenings lokalafdeling fik underkendt en opsigelse som usaglig, fordi arbejdsmangel ikke var dokumenteret, samtidig med at en ny medarbejder blev ansat. Manglende konkret begrundelse og fravær af omplaceringsvurdering udløste godtgørelse efter funktionærreglerne.

Arbejdsretten idømte et byggefirma 100.000 kr. i bod for at tilsidesætte kædeansvaret i en tiltrædelsesoverenskomst. Afgørelsen fastslår en aktiv kontrolpligt over for underleverandører – også når de er overenskomstdækkede – og skærper kravene til dokumenteret stikprøvekontrol.

Ligebehandlingsnævnet fastslog, at afslag til ansøgere med russisk oprindelse var ulovlig direkte forskelsbehandling. Henvisning til samarbejdsproblemer eller kommunale udbudskrav ændrede ikke resultatet. Sagerne medførte godtgørelse og skærper kravene til rekrutteringspraksis.

En faglig voldgift fastslog, at en regions tilføjelse af et ekstra fast tjenestested for to akademikere ikke var en væsentlig stillingsændring. Den beskedne mertransporttid og bortfald af kørselsgodtgørelse udløste ikke krav om varsling efter de individuelle opsigelsesvarsler.

En byret dømte en borger for injurier mod kommunale sagsbehandlere efter usande beskyldninger udbredt via Facebook og brev. Straffen blev 10 dagbøder á 1.500 kr., og medarbejderne fik 5.000 kr. i tort. Retten anvendte straffelovens § 267 og afgrænsede fra § 119 a, da der ikke var systematisk chikane.

En faglig voldgift godkendte bortvisningen af en tillidsrepræsentant, der delte et fortroligt bestyrelsesnotat med fagforening og kollega. Den forudgående opsigelse var derimod usaglig, fordi der manglede tvingende årsager. A-kassen måtte betale 175.000 kr. i godtgørelse.

Arbejdstilsynets certificeringsordning afskaffes, så alle virksomheder igen er under almindeligt tilsyn. Unge uden undervisningspligt kan arbejde i længere tidsrum. Voldsskadeforsikringen udvides, så dækning kan ske uden forudgående afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Ligebehandlingsnævnet afviste, at en afskedigelse af en kvindelig medarbejder var kønsdiskrimination eller repressalie. Generel kritik af arbejdsmiljø og ledelsesstil samt ændret opgavefordeling var ikke nok til at flytte bevisbyrden. Arbejdsgiverens samarbejdsproblemer blev lagt til grund.

Folketinget har lovfæstet gældende regler om offentligt ansattes ytringsfrihed. Loven ændrer ikke retstilstanden, men tydeliggør rammerne og træder i kraft 1. juli 2025. Myndigheder bør justere politikker, skelne klart mellem private ytringer og tjenesteudtalelser samt sikre proportional sagsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet fastslår, at afslag på vikariat og stop for tilkaldevagter til en gravid vikar var ulovlig forskelsbehandling og repressalier. Sagen skærper kravene til objektive udvælgelseskriterier, dokumentation og håndtering af klager uden negative følger.

Arbejdsretten frifandt en kommune for organisationsfjendtlig adfærd og misbrug af ledelsesretten ved standsning af to funktionstillæg til en fællestillidsrepræsentant. Alligevel fik TR krav på fortsat udbetaling frem til fratræden, da tillæggene reelt havde indgået i løngrundlaget i en årrække.

Ligebehandlingsnævnet afviste aldersdiskrimination i en offentlig afskedigelse, da de statistiske forskelle i aldersfordeling ikke var signifikante. En praksisændring betyder samtidig, at nævnet kan realitetsbehandle sager, selv om et eventuelt godtgørelseskrav er forældet.

Lovforslaget udvider barselsdagpenge ved indlæggelse af nyfødte og styrker dagpengeretten under sorgorlov. Forældre får op til 12 måneders ekstra orlov hver, tidligt hjemmeophold sidestilles med indlæggelse, og fristen i særlige sager ophæves. Arbejdsgivere bør opdatere procedurer.

Østre Landsret stadfæstede frifindelse af en arbejdsgiver efter en arbejdsulykke ved en pladesaks. Opgaven blev anset som sædvanlig og ukompliceret, og den erfarne smed var tilstrækkeligt instrueret. Sagen tydeliggør grænsen for instruktions- og tilsynspligt og erfaringens vægt i culpa-vurderingen.

Generaladvokaten ved EU-Domstolen foreslår, at pligten til rimelige tilpasninger kan omfatte medarbejdere, der som primær omsorgsperson passer et barn med handicap. Det kan udvide arbejdsgiveres ansvar for fleksibel arbejdstid og opgavejustering, hvis Domstolen følger forslaget.