Ligebehandlingsnævnet fastslår, at krav om at oplyse alder i ansøgningsskemaer strider mod annonceringsforbuddet og kan udgøre aldersdiskrimination. Feltet skabte en formodning, som arbejdsgiver ikke afkræftede, og ansøgeren blev tilkendt godtgørelse.

Arbejdsretten blåstempler brug af adgangskortdata til at verificere møde- og sluttider uden forudgående orientering, når der er en konkret, begrundet mistanke om misligholdelse. Dommen præciserer proportionalitetskrav og indsnævrer undtagelsen til orienteringspligten.

Vestre Landsret fastholder bødeansvar for en transportvirksomhed efter en alvorlig kranulykke, fordi virksomheden manglede en lovpligtig arbejdsmiljøorganisation. Manglen afskar straffrihed, selv om tilsynet var effektivt og fejlen lå hos en erfaren medarbejder.

Højesteret slår fast, at en ulykke ved hjemmearbejde kan være en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringslovens § 5, selv når udløsende årsag er en privat genstand. Dommen skærper fokus på arbejdsgiverens objektive ansvar og forebyggelse i hjemmearbejdspladser.

Landsretten slår fast, at præstationsbaserede bonusser er løn efter funktionærlovens § 17 a og ikke kan fortabes ved fratrædelse før udbetaling. Arbejdsgivere bør adskille rene fastholdelsesbonusser fra lønbaserede elementer og tydeligt beskrive optjening, opgørelse og pro rata.

Ligebehandlingsnævnet afviste, at en medarbejders posttraumatiske hovedpine udgjorde et handicap, fordi funktionsbegrænsningen kun havde varet få måneder og prognosen var usikker. Opsigelsen kunne derfor ske af driftsmæssige grunde, uden godtgørelse for handicapdiskrimination.

Ligebehandlingsnævnet godkendte en opsigelse af en gravid projektkoordinator, fordi arbejdsgiveren dokumenterede et markant omsætningsfald og saglige driftsbehov. Den omvendte bevisbyrde var løftet gennem regnskabstal, lille bemanding og fravær af nyansættelser.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at en SOSU-assistents afskedigelse under sygefravær ikke stred mod forskelsbehandlingsloven, fordi de helbredsmæssige begrænsninger ikke var dokumenteret som langvarige. Vurderingen byggede på en mulighedserklæring med kortere prognose og fravær af nye lægelige oplysninger.

Østre Landsret fastslår, at en bortvist funktionær stadig har krav på forholdsmæssig bonus frem til fratrædelsen, når bonus er en fast påregnelig del af lønnen. Bonus kan kun reduceres ved klare aftalevilkår eller modregning baseret på et dokumenteret modkrav.

Højesteret godkender brug af standardiserede rejsetidskriterier ved flytning af arbejdssted under en større omorganisering. Tålegrænser på 60/45 minutters mertransporttid blev anset som saglige, og individuelle indsigelser kræver tungtvejende forhold for at fravige metoden.

Ligebehandlingsnævnet godkendte en opsigelse af en børnehaveklasseleder med kognitive og synsmæssige følger efter sygdom. Nævnet lagde vægt på usikker prognose, uvis varighed af tilpasninger og manglende mulighed for at varetage stillingens væsentlige funktioner.

Højesteret præciserer, at § 9 i ligebehandlingsloven kræver igangsat fertilitetsbehandling, men at afskedigelse på baggrund af planlagt behandling kan krænke § 4. Arbejdsgiver bar bevisbyrden og måtte betale godtgørelse på niveau med graviditetssager.

Lovforslaget åbner for, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt kan ophæves ved digitalt samtykke fra klageren. Det muliggør brug af klagens materiale og deling med arbejdsgiveren, men betyder samtidig uigenkaldelighed og, at dokumenterne bliver omfattet af almindelig aktindsigt.

En kommune overtrådte forskelsbehandlingsloven ved at afvise en fleksjobansøger uden konkret at undersøge rimelige tilpasninger som jobdeling. Ligebehandlingsnævnet tilkendte godtgørelse og præciserede kravet om dokumenteret proportionalitetsvurdering i rekrutteringen.

Det samlede mæglingsforslag på det private arbejdsmarked er vedtaget ved urafstemning. Overenskomsterne er fornyet til 1. marts 2028, og fredspligten består. Virksomheder bør nu implementere ændringer i lokalaftaler og planlægge løn- og HR-tilpasninger efter de nye vilkår.

Højesteret fastslår, at en far, der yder § 85-støtte til sin søn efter aftale med kommunen, ikke er lønmodtager. Arbejdstidsloven gælder derfor ikke, og ekstra timer ud over de aftalte 30 kan ikke medregnes ved 48-timersreglen. Kommunal ledelsesret var ikke til stede.