En virksomhed var berettiget til at bortvise en direktør, der egenhændigt udstedte en kreditnota til sig selv for private køb foretaget via virksomhedens leverandørordning. Både byret og landsret frifandt arbejdsgiveren med henvisning til, at handlingen udgjorde et klart tillidsbrud og en væsentlig misligholdelse, uanset at virksomheden ikke havde udstedt detaljerede retningslinjer for ordningen.
Sagens faktum
Virksomheden tilbød medarbejderne en leverandørordning, hvor virksomheden blev faktureret for medarbejdernes køb, hvorefter medarbejderne blev afregnet internt. Over cirka tre måneder foretog direktøren private indkøb for omkring 115.000 kr. Efterfølgende krediterede han egenhændigt en intern faktura på knap 100.000 kr. i virksomhedens system.
Direktøren forklarede, at kreditnotaen skyldtes en beløbsfejl og ønsket om at undgå, at et fejlagtigt beløb påvirkede månedsrapporteringen. Han bestred ikke virksomhedens økonomiske krav, men gjorde gældende, at bortvisningen var ubegrundet og nedlagde blandt andet krav om løn i opsigelsesperioden.
Rettens begrundelse
Landsretten lagde vægt på, at direktøren havde en betroet ledelsesfunktion med adgang til at udstede, godkende og kreditere virksomhedens fakturaer. At anvende denne adgang til at kreditere et krav mod sig selv uden forudgående accept fra virksomheden udgjorde et alvorligt brud på den nødvendige tillid.
Retten fandt, at der forelå en væsentlig misligholdelse, som berettigede øjeblikkelig ophævelse af ansættelsesforholdet. Manglen på præcise, nedskrevne instrukser om leverandørordningen ændrede ikke denne vurdering, idet den grundlæggende loyalitetspligt og kravet om korrekt håndtering af arbejdsgiverens midler må være kendt for en ledende medarbejder. Byrettens frifindelse blev derfor stadfæstet.
Praktiske implikationer
Afgørelsen bekræfter, at medarbejdere i betroede stillinger er underlagt et skærpet krav om integritet i økonomiske dispositioner. Selv hvor interne retningslinjer er mangelfulde, kan egenhændig kreditering til egen fordel anses som grov misligholdelse.
For arbejdsgivere er dommen en påmindelse om at sikre robuste godkendelsesflows og adskillelse af beføjelser, særligt hvor medarbejdere kan påvirke egne mellemværender. For medarbejdere – særligt ledere – understreger den, at tvivl om fakturaer og beløb skal håndteres via korrekt intern eskalation og ikke ved selvhjælp. Dommen giver dermed klar retspraksis for, at tilsvarende uregelmæssigheder i pengesager kan føre til berettiget bortvisning.
