Vestre Landsret frifandt en kommune for erstatningskrav fra en specialarbejder med lænderygsmerter. Arbejdsgiveren havde tilsidesat tilsyns- og instruktionspligten, men beviset for årsagssammenhæng svigtede, bl.a. fordi Retslægerådet pegede på degenerative forandringer.

Vestre Landsret fastslår arbejdsgiveransvar for seksuel chikane på en byggeplads og tildeler både godtgørelse efter ligebehandlingsloven og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt svie og smerte. Afgørelsen understreger undersøgelses- og handlepligten – også ved chikane fra andre virksomheder.

Faglig voldgift godkendte bortvisning af tre medarbejdere efter gentagne uregelmæssige tidsregistreringer dokumenteret via GPS. Kendelsen fremhæver kravet om retvisende registrering og, at brud på klar instruks kan udgøre grov misligholdelse og begrunde bortvisning.

Ligebehandlingsnævnet godkendte et hospitals krav om korte ærmer for personale med patientkontakt som lovligt, selv om det udgjorde indirekte forskelsbehandling. Kravet var legitimt begrundet i hygiejne, proportionalt udformet og uden brugbare alternativer.

Faglig voldgift: Opsigelse var saglig, men bortvisning uberettiget, da en medarbejder hængte racistiske vittigheder på en fælles opslagstavle i strid med adfærdskodeks. Afgørelsen vægter proportionalitet, lang anciennitet og fravær af tidligere advarsler.

EU-Domstolen fastslår, at vikardirektivet kan gælde, selv om den udsendende virksomhed hverken er autoriseret som vikarbureau eller har udsendelse som hovedaktivitet. Fokus flyttes til, om brugervirksomheden reelt udøver instruktion og kontrol over arbejdet.

Vestre Landsret frifandt en arbejdsgiver for ansvar i en sag om seksuel chikane, fordi virksomheden handlede hurtigt og effektivt samt ikke kunne identificeres med krænkeren. Dommen tydeliggør kravene til politikker, dokumentation og reaktioner for at sikre et chikanefrit arbejdsmiljø.

En kommune blev dømt for ulovlig forskelsbehandling, da en lærer med følger efter hjernerystelse blev opsagt uden, at arbejdsgiveren havde dokumenteret rimelige tilpasninger. Manglende mulighedserklæring og afprøvning af nedsat tid udløste godtgørelse på niveau med ni måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet godkendte afskedigelse af en fleksjobansat med handicap, fordi opgaverne bortfaldt ved reorganisering, og der ikke var en passende, ledig stilling at omplacere til. En senere deltidsstilling i vaskehal ændrede ikke vurderingen.

Skærpede regler rammer udstationering: RUT-anmeldelser for tredjelandsstatsborgere skal suppleres med kopier af serviceaftale, ansættelseskontrakter og opholds- og arbejdstilladelser. Samtidig kan SIRI og Arbejdstilsynet kræve legitimation fra alle, der vurderes at udføre arbejde.

Østre Landsret har pålagt en fødevarevirksomhed erstatningsansvar for tre medarbejderes coronasmitte. Afgørelsen skærper arbejdsgiveres pligter i højrisikomiljøer: risikovurdering, instruktion og effektivt tilsyn skal række ud over almindelige hygiejnetiltag. Sagen er anket til Højesteret.

Barselsloven udvider fra 1. januar 2025 retten til fravær med barselsdagpenge. Tiltænkte forældre ved godkendt surrogati får selvstændige rettigheder, surrogatmødre sikres orlov før og efter fødsel, og stedbarnsadoptanter får udvidede muligheder – også med visse overgangsregler.

En opmandskendelse underkendte opsigelsen af to skoleledere i en sag om mulig grænseoverskridende adfærd fra en lærervikar. Vurderingen skulle ske ud fra samtidige, fragmentariske oplysninger, og ledernes løbende reaktioner blev anset for forsvarlige. Begge fik maksimal godtgørelse.

Faglig voldgift fastslår, at en specialkonsulent i et ministerium ikke var selvtilrettelægger og derfor omfattet af 48-timersreglen. Ingen overtrædelse konstateret, da referenceperioden blev fastlagt til 12 måneder i tråd med opgørelsen af merarbejde.

Generaladvokaten ved EU-Domstolen anbefaler at annullere mindstelønsdirektivet, fordi det regulerer lønforhold, som er undtaget fra EU’s kompetence. Afgørelsen fra EU-Domstolen bliver retningsgivende for grænsen mellem arbejdsvilkår og løn i EU-reguleringen.

Kønsbalanceloven er trådt i kraft og pålægger større børsnoterede selskaber at sigte mod mindst 40 % af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen. Manglende opfyldelse senest 30. juni 2026 udløser skærpede proceskrav, rapporteringspligt og mulighed for bødestraf.