Arbejdsretten frifandt en kommune for organisationsfjendtlig adfærd og misbrug af ledelsesretten i en sag om standsning af to funktionstillæg til en fællestillidsrepræsentant. Samtidig blev kommunen pålagt fortsat at udbetale de konkrete tillæg frem til tillidsrepræsentantens fratræden, fordi de havde været en del af det bestående løngrundlag gennem en årrække.
Faktum og tvisten
Sagen vedrørte en pædagogmedhjælper, der fra 2008 var fuldtids fællestillidsrepræsentant. Hun modtog fortsat funktionstillæg, som oprindeligt var knyttet til tidligere jobfunktioner. To af disse funktioner ophørte i 2014, og efter en lokal aftale skulle tillæggene falde bort uden varsel ved funktionernes ophør.
Fejlen blev først konstateret i 2021 under forhandlinger om vilkårene for den kommende TR-periode. Kommunen standsede herefter udbetalingen med henvisning til manglende hjemmel. Faglig organisation gjorde gældende, at standsningen var en reaktion på uenighed i forhandlingerne og således organisationsfjendtlig eller et misbrug af ledelsesretten.
Arbejdsrettens vurdering
Retten lagde bl.a. vægt på, at tillæggene havde været udbetalt i mere end et årti trods funktionernes ophør, og at kommunen i 2016 og 2018 havde haft lejlighed til at gennemgå lønsammensætningen. I 2018 blev lønnen justeret efter gennemsnittet for sammenlignelige medarbejdere, men uden at der blev aftalt nye tillæg efter 2021.
Arbejdsretten fandt ikke grundlag for at anse standsningen som motiveret af organisationsforhold eller som et usagligt indgreb i ledelsesretten. Kommunen blev derfor frifundet for disse påstande. Dog havde tillidsrepræsentanten krav på fortsat udbetaling af de to konkrete tillæg frem til sin fratræden som TR, idet de i praksis indgik i hendes lønforløb, og ændringen derfor ikke kunne ske med den anførte øjeblikkelige virkning i den konkrete situation.
Læringspunkter for arbejdsgivere
Afgørelsen tydeliggør, at bevisbyrden for organisationsfjendtlig adfærd og misbrug af ledelsesretten påhviler den part, der påberåber sig forholdet. En påstand er ikke tilstrækkelig; der kræves konkret begrundelse og sammenhæng til organisationsforhold.
Sagen understreger også vigtigheden af konsekvent lønkontrol ved funktioners ophør og ved senere lønforhandlinger. Hvor tillæg har været udbetalt over længere tid, kan de i praksis anses som en del af det bestående løngrundlag, hvilket kan begrænse adgangen til at standse dem med øjeblikkelig virkning. Arbejdsgivere bør derfor sikre klare lokalaftaler, dokumenteret hjemmel og rettidig ajourføring af lønkomponenter for at undgå tvister.
