Klassiske misligholdelsesmidler rammer skævt på klimakrav i byggekontrakter. Offergrænsen spænder ben for afhjælpning, tab er svære at prissætte, og bod virker kun præventivt. Skærpede, målbare emissionskrav med dokumentation og klare bodsregler efterlyses i og uden for AB-systemet.

Lejeretten kræver hurtig afhjælpning og kan udløse lejeafslag, mens entrepriseretten typisk giver entreprenøren længere frister. Uens regelsæt kan placere risiko og omkostninger hos udlejeren. Back-to-back-klausuler og klare fristvilkår kan afbøde konflikten.

Manglende håndhævelse af emissionskrav i byggekontrakter kan udløse genudbud efter udbudsloven § 178 og i yderste konsekvens uden virkning hos Klagenævnet for Udbud. Skræddersyede sanktioner, klare målemetoder og præcist udbudsmateriale efter AB 18 er afgørende for at begrænse risikoen.