Forældelsesregler i personskadesager
Kurset giver en målrettet og praktisk gennemgang af forældelsesreglerne, som de anvendes i personskadesager. Deltagere får et solidt grundlag for at identificere, forebygge og håndtere forældelsesrisici i sager om erstatning efter personskade – uanset om man rådgiver skadelidte, skadevolder, forsikringsselskab eller træffer myndighedsafgørelser.
Du lærer at tilrettelægge sagsforløb, så krav ikke forældes, og at vurdere, hvornår et synspunkt om indtrådt forældelse kan gøres gældende. Fokus er på praktiske greb, der styrker sagens bevis og processtrategi.
Lovgrundlag og særregler
Undervisningen gennemgår forældelsesloven med vægt på relativ og absolut frist, begyndelsestidspunkt, suspension ved ukendskab og betydningen af hindringer. Du får metoder til præcis fristberegning og til at dokumentere sagsbehandlingstiltag.
Afbrydelsesmuligheder belyses indgående, herunder påkrav, forhandling, stævning og anmeldelse. Du lærer, hvordan løbende kommunikation og proceshandlinger kan sikre rettidig afbrydelse.
Kursuset behandler centrale særregler og deres samspil med forældelsesloven, herunder efter erstatningsansvarsloven, arbejdsskadesikringsloven og forsikringsaftaleloven. Der sættes fokus på difference- og regresopgør, på løbende ydelser som tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelser for varigt mén og svie og smerte.
Praksis og metode
Aktuel retspraksis – herunder principielle domme – anvendes til at udlede hovedlinjer om passivitet, identifikation, bevisbyrde og retsfortabende adfærd. Du får et klart billede af, hvornår forældelsesfrister regnes, udsættes eller afbrydes, og hvordan domstolene vægter dokumentation og sagsprogression.
Der arbejdes med begge perspektiver i personskadesager: skadelidtes sikring af krav og skadevolders/forsikringsselskabets indsigelser. Kurset adresserer også myndighedsdimensionen, herunder samspillet med AES og Ankestyrelsen, klagefrister og betydningen af administrative afgørelser for forældelsesbilledet.
Du går derfra med konkrete værktøjer: tjeklister til friststyring, en model til fastlæggelse af begyndelsestidspunkt, standardgreb til afbrydelse og overblik over, hvornår forlig, forhandling eller sagsanlæg er mest hensigtsmæssigt. Det giver et sikkert grundlag for at rådgive, forhandle og træffe afgørelser i komplekse personskadesager.