Arbejdsmiljølovgivning

EU-Domstolen slår fast, at tilkaldevagter kan være arbejdstid, når korte svarfrister og krav om ophold på et bestemt sted begrænser medarbejderens råderum. Arbejdsgivere bør justere politikker og tidsregistrering og sikre overholdelse af hviletid og 48-timers reglen.

Højesteret fastslår erstatningsansvar for arbejdsskade efter risikofyldt livbådsøvelse på boreplatform. Kravet om risikovurdering og valg af mindst farlige metode skærpes. Afgørelsen er en delafgørelse; årsagssammenhæng og tab behandles i den videre sag.

Vestre Landsret fastholder bødeansvar for en transportvirksomhed efter en alvorlig kranulykke, fordi virksomheden manglede en lovpligtig arbejdsmiljøorganisation. Manglen afskar straffrihed, selv om tilsynet var effektivt og fejlen lå hos en erfaren medarbejder.

En ny voldgiftskendelse fastslår, at en specialkonsulent ikke var selvtilrettelægger og derfor omfattet af 48-timersreglen og tidsregistrering. Kendelsen skærper kravene til reel selvbestemmelse over arbejdstiden og giver klare pejlemærker for arbejdsgiveres registreringspraksis.

Lovforslag ændrer rammerne for unges fritidsjob, afskaffer ordningen med anerkendte arbejdsmiljøcertifikater og justerer voldsskadeforsikringen. Arbejdsgivere bør forberede nye arbejdstidsvinduer, normaliseret tilsyn fra Arbejdstilsynet og hurtigere forsikringsafklaring.

EU-Domstolen underkender Spaniens undtagelse fra arbejdstidsregistrering for hushjælpere. Afgørelsen skærper kravet om et objektivt og pålideligt system til registrering af faktisk daglig arbejdstid. Danske arbejdsgivere bør revurdere praksis og tilpasse kontrakter ved snævre undtagelser.

Vestre Landsret anerkender psykiske lidelser som erhvervsbetingede efter belastende arbejde på flere bosteder. Afgørelsen tilsidesætter Ankestyrelsens vurdering og fastslår, at kumulative belastninger og hele ansættelsesforløbet skal indgå i årsagsvurderingen for arbejdsskadesager.

Vestre Landsret pålagde en arbejdsgiver at betale ca. 166.000 kr. til en gravid medarbejder, fordi virksomheden ikke fik stoppet udbredt seksuel chikane på en byggeplads. Manglende undersøgelse og opfølgning udløste både godtgørelse efter ligebehandlingsloven og erstatning efter erstatningsansvarsloven.

Gravide må fremover højst have én nattevagt om ugen. Arbejdsgivere skal senest 14 dage efter kendskab til graviditet tilpasse arbejdstiden eller omplacere medarbejderen. Kan det ikke lade sig gøre, kan hjemsendelse og barselsrefusion komme i spil, også hvor overenskomster gælder.

Nye ændringer i hviletidsbekendtgørelsen harmoniserer selvtilrettelæggerreglen med arbejdstidsloven, gør hviletid til et fast punkt i arbejdsmiljøsamarbejdet og justerer rådighedsvagter. Samtidig indføres en målrettet fravigelse for kommunalt ansatte pårørendeplejere.

Arbejdsgivere og selvstændige kan få kommunalt tilskud eller udlån til nødvendige hjælpemidler, hvis de ikke er sædvanligt inventar og er afgørende for at udføre arbejdet. Jobcenteret træffer individuel afgørelse på baggrund af dokumenterede udgifter inden for fire uger.

Beskyttelsen af arbejdsmiljørepræsentanter udvides med forlænget opsigelsesvarsel uanset overenskomst. APV-reglerne forenkles uden nye krav, og Arbejdstilsynets reaktioner samles under påtale, mens bindende forhåndsbeskeder bortfalder. Arbejdsgivere bør opdatere politikker og processer.

Lovforslag på arbejdsskadeområdet vil styrke medarbejderes adgang til erstatning ved vold, forkorte sagsbehandling og give selvforsikrede offentlige arbejdsgivere hjemmel til fastholdelsesindsatser. Forslaget indfører bl.a. bøder ved passivitet og ny pligt til voldsskadeforsikring.

Vestre Landsret frifandt en virksomhed for bøde efter en overmontør udførte arbejde i højden uden faldsikring. Retten fastslog, at arbejdsgivere kan fritages for ansvar, hvis instruktion og tilsyn er opfyldt, og at bevisbyrden for det modsatte påhviler anklagemyndigheden.

Regeringen vil skærpe indsatsen mod seksuel chikane ved at tydeliggøre arbejdsgiveres pligter, hæve godtgørelsesniveauet ved grove krænkelser og åbne for personlige krav mod krænkeren. Samtidig præciseres bevisregler, anmeldelsespligter i arbejdsmiljøet og særlige regler for elever og lærlinge.

Nye regler mod seksuel chikane skærper arbejdsgiveres pligter, hæver godtgørelser i grove sager og åbner for tortkrav direkte mod krænkende medarbejdere. Ledere og ansatte får oplysningspligt, og elever samt lærlinge kan hæve uddannelsesaftaler ved chikane.