Arbejdstilladelse

EES rulles gradvist ud ved Schengenområdets ydre grænser samt i Færøerne og Grønland. Systemet registrerer tredjelandsborgeres ind- og udrejser digitalt med biometriske data, beregner resterende opholdstid og kan i implementeringsfasen medføre længere ekspeditionstider.

Højesteret skærper arbejdsgiveres ansvar ved risikofyldte øvelser, Arbejdsretten præciserer hvornår vikarer er midlertidige trods gentagne forlængelser, og regeringen varsler en målrettet erhvervsindvandring med lavere lønkrav for at afhjælpe arbejdskraftmangel.

Ny ordning med lavere beløbsniveau, skærpet legitimation ved udstationering og krav om dokumentupload i RUT præger 2025–2026. Myndighederne stiller flere spørgsmål i sager om arbejds- og opholdstilladelse, og ulovligt arbejde på forretningsvisum kan udløse betydelige sanktioner.

Ny politisk aftale introducerer en overenskomstbaseret erhvervsordning for tredjelandsborgere, med arbejdsgivercertificering, lønkrav og landeliste. Samtidig indføres eventfritagelse op til 10 dage og skærpede værn mod social dumping med ID-kort og udbredte arbejdsklausuler i offentlige byggekontrakter.

Sø- og Handelsretten fastslog, at en senere direktørkontrakt erstattede en tidligere ansættelsesaftale, og at en tredje aftale om arbejdstilladelse ikke havde selvstændigt indhold. Direktøren fik kun løn og bonus efter direktørkontrakten og ingen godtgørelse for ansættelsesbevis. Virksomheder bør tydeliggøre kontrakthierarki ved statusændringer og grænseoverskridende arbejde.

SIRI får hjemmel til at kræve ID ved tilsyn, og udenlandske tjenesteydere skal sikre legitimation over for Arbejdstilsynet. Fra 2026 skærpes RUT-reglerne med upload af tjenesteydelsesaftaler, ansættelseskontrakter og opholds- og arbejdstilladelser. Bøder ved manglende efterlevelse.

Per 1. januar 2025 forhøjes lønkravene i beløbsordningerne til hhv. 514.000 og 415.000 kr. Kun grundløn, pensionsbidrag og udbetalte feriepenge tæller med i opgørelsen. Samtidig er positivlisterne for mangelområder opdateret, med næste revision planlagt til 1. juli 2025.

Østre Landsret fastslår, at tredjelandsstatsborgere på et udenlandsk kranskib ved Tyrafeltet skal have dansk arbejdstilladelse. Skibet blev anset som et anlæg efter kontinentalsokkelloven, og Danmark kan håndhæve udlændingeloven på kontinentalsoklen. Afgørelsen skærper offshore-compliance.

EU-Domstolen fastslår, at tredjelandsstatsborgere udstationeret fra ét medlemsland ikke opnår automatisk opholdsret i et andet ved ophold over 90 dage. Værtslandet kan kræve egen opholds- og arbejdstilladelse samt et højere, men proportionalt gebyr. Virksomheder bør planlægge i god tid.

Lovprogrammet skærper kravet til kønsbalance i børsnoterede selskaber, styrker Arbejdstilsynets beføjelser på byggepladser og udvider RUT-krav mod illegal arbejdskraft. Samtidig forenkles sygedagpenge og ligestillingsindberetninger, og nye regler om arbejdstid på indre vandveje gennemføres.

Højesteret stadfæster, at selv kortvarig og ulønnet hjælp kan udgøre beskæftigelse, hvis en udlænding uden arbejdstilladelse udfører opgaver for en virksomhed efter ejerens anmodning. Bøden blev sat til 10.000 kr. på grund af den helt korte varighed og minimal økonomisk fordel.

Højesteret fastslår, at telefonforkyndelse ikke kan anvendes over for personer med kendt adresse i udlandet. Myndigheder skal anvende brevforkyndelse eller følge konvention eller værtslandets regler, jf. retsplejeloven § 158. Sagen udspringer af en straffesag om arbejde uden tilladelse.

Lovændringen forenkler brugen af fast track: forlængelse ved ophold op til 90 dage, ingen ny biometri ved genansøgning, udvidet jobskifteregel og lempede bankkontokrav. Virksomheder bør opdatere processer for at sikre compliance og undgå bøder.

Skattestyrelsen skærper kontrollen med arbejdsudleje. Når udenlandske medarbejdere udfører integrerede opgaver for en dansk virksomhed, udløses kildeskat og indeholdelsespligt. Hertil kommer krav om RUT-registrering og gyldig arbejdstilladelse, med bøder og andre sanktioner ved brud.

Højesteret fastslår, at beskæftigelse i udlændingeloven omfatter enhver opgave for en erhvervsdrivende – også kortvarig og ulønnet hjælp. En cykelhandler dømmes for at lade en ven uden arbejdstilladelse bære cykler; bøden nedsættes til 10.000 kr. pga. meget begrænset omfang.

Folketinget lemper udlændingelovens erhvervsordninger: bankkontokravet fjernes for forsker- og fasttrackspor, fristen forlænges til 180 dage for øvrige ordninger, korttidsspor kan forlænges uden ny arbejdstilladelse, og jobskiftereglen udvides. Gælder fra 1. juli 2024.