Nævnspraksis

Forskelsbehandlingsloven forbyder aldershensyn ved ansættelse og afskedigelse. Praksis fra Ligebehandlingsnævnet viser, at uklare kriterier og fokus på alder udløser høje godtgørelser. Arbejdsgivere bør dokumentere saglige, kompetencebaserede kriterier.

Advokatnævnet skærper fokus på interessekonflikter: En advokat blev bødesanktioneret for dobbeltrepræsentation i et kliniksalg. Artiklen gennemgår kravene til konflikttjek, løbende undersøgelsespligt og de praktiske konsekvenser for rådgiver og klient, hvis reglerne overses.

Ombudsmanden retter skarp kritik af markant forlænget sagsbehandlingstid i Det Psykiatriske Patientklagenævn. Gennemsnittet var ca. syv måneder i starten af 2025, trods forarbejdernes 14-dages norm, hvilket kan forsinke domstolsprøvelse efter grundlov § 71 og EMRK art. 5.

En gravid ansøger fik afslag på en studentermedhjælperstilling efter at have oplyst om barsel. Ligebehandlingsnævnet fandt ulovlig forskelsbehandling og fastsatte godtgørelsen til 12.500 kr., lavere end udgangspunktet på 25.000 kr. pga. deltid. Procesrente blev tilkendt ved beløbsmæssig påstand.

Tvistighedsnævnet godkendte en kommunes ophævelse af en SOSU-elevs uddannelsesaftale efter prøvetiden. Gentagne advarsler, en truende adfærdsprofil og en praktikepisode med risiko for borgersikkerhed udgjorde væsentlig misligholdelse. Nær forestående afslutning ændrede ikke resultatet.

Ligebehandlingsnævnet fastslår, at afslag på vikariat og stop for tilkaldevagter til en gravid vikar var ulovlig forskelsbehandling og repressalier. Sagen skærper kravene til objektive udvælgelseskriterier, dokumentation og håndtering af klager uden negative følger.

Ligebehandlingsnævnet anerkendte en afskedigelse af en medarbejder beskyttet af graviditet og orlov, fordi arbejdsgiveren dokumenterede saglige, objektive udvælgelseskriterier. Sammenligning af kompetencer og anciennitet løftede den omvendte bevisbyrde og mindskede godtgørelsesrisikoen.

Ligebehandlingsnævnet godkendte en opsigelse af en gravid projektkoordinator, fordi arbejdsgiveren dokumenterede et markant omsætningsfald og saglige driftsbehov. Den omvendte bevisbyrde var løftet gennem regnskabstal, lille bemanding og fravær af nyansættelser.

En kommune overtrådte forskelsbehandlingsloven ved at afvise en fleksjobansøger uden konkret at undersøge rimelige tilpasninger som jobdeling. Ligebehandlingsnævnet tilkendte godtgørelse og præciserede kravet om dokumenteret proportionalitetsvurdering i rekrutteringen.

En kommune blev dømt for ulovlig forskelsbehandling, da en lærer med følger efter hjernerystelse blev opsagt uden, at arbejdsgiveren havde dokumenteret rimelige tilpasninger. Manglende mulighedserklæring og afprøvning af nedsat tid udløste godtgørelse på niveau med ni måneders løn.

Ejerskifteforsikringens minimumsdækning og skadesbegreb afgør, hvad køber reelt er beskyttet imod, når sælgers mangelsansvar er begrænset af huseftersynsordningen. Gennemgang af praksis fra Ankenævnet for Forsikring viser fokus på byggeteknisk værdi og uafklarede grænser.

Ligebehandlingsnævnet fastslår, at en arbejdsgiver må spørge til en ansøgers alder under selve jobsamtalen, men ikke ved indsendelse af ansøgningen. Alder må heller ikke vægte i udvælgelsen. Afgørelsen tydeliggør grænsen mellem lovlige spørgsmål og ulovlig forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet afviste en klage om aldersdiskrimination, fordi bestyrelsesposter i en pensionskasse ikke udgør erhvervsmæssig beskæftigelse. Afgørelsen tydeliggør, at uafhængighed, vederlag og interessevaretagelse er centrale ved afgrænsningen.

Ligebehandlingsnævnet afviste en klage om ulige løn mellem to ministerchauffører. Et højere kvalifikationstillæg til en mandlig kollega var sagligt begrundet i relevant erfaring som pilot, mens klagerens baggrund ikke blev vurderet som tilsvarende relevant for stillingen.

Ligebehandlingsnævnet skærper kursen: Ingen klagefrist til nævnet, men passivitet kan begrænse godtgørelse. Årets sager fremhæver tilpasningspligt ved handicap, chikane i forbindelse med graviditet og forældreorlov samt ulovlig annullation af betingede ansættelser.

Udlejere kan sikre bindende aftaler om istandsættelse ved fraflytning, hvis fraflytningsrapporten er skriftlig, præcis og tydeligt markerer lejerens accept. En underskrift er kun kvittering uden klar formulering. Nævnspraksis viser, at tydelige vilkår kan bære bevisbyrden.