SIRI

Ny ordning med lavere beløbsniveau, skærpet legitimation ved udstationering og krav om dokumentupload i RUT præger 2025–2026. Myndighederne stiller flere spørgsmål i sager om arbejds- og opholdstilladelse, og ulovligt arbejde på forretningsvisum kan udløse betydelige sanktioner.

Ny aftale åbner for en overenskomstbaseret erhvervsordning, hvor certificerede arbejdsgivere kan rekruttere tredjelandsstatsborgere på overenskomstmæssige vilkår, og indfører en korttidsfritagelse for udenlandske konferencemedarbejdere. Ordningerne kræver lovændring før ikrafttræden.

Beløbsgrænsen sænkes til 300.000 kr. i en ny overenskomstbaseret erhvervsordning, der åbner for rekruttering fra 16 tredjelande. Ordningen kræver mindst ti ansatte og FH/DA-overenskomst og ledsages af skærpet indsats mod social dumping, arbejdsklausuler og ID-kort i byggeriet.

Skærpede regler rammer udstationering: RUT-anmeldelser for tredjelandsstatsborgere skal suppleres med kopier af serviceaftale, ansættelseskontrakter og opholds- og arbejdstilladelser. Samtidig kan SIRI og Arbejdstilsynet kræve legitimation fra alle, der vurderes at udføre arbejde.

SIRI får hjemmel til at kræve ID ved tilsyn, og udenlandske tjenesteydere skal sikre legitimation over for Arbejdstilsynet. Fra 2026 skærpes RUT-reglerne med upload af tjenesteydelsesaftaler, ansættelseskontrakter og opholds- og arbejdstilladelser. Bøder ved manglende efterlevelse.

Skærpede kontrolbeføjelser rammer udenlandske tjenesteydere: Fra 2025 kan SIRI og Arbejdstilsynet kræve ID under tilsyn, og fra 2026 skal RUT-anmeldelser ved tredjelandsborgere ledsages af kontrakter. Manglende efterlevelse kan føre til påbud, politianmeldelse og bøder.

Per 1. januar 2025 forhøjes lønkravene i beløbsordningerne til hhv. 514.000 og 415.000 kr. Kun grundløn, pensionsbidrag og udbetalte feriepenge tæller med i opgørelsen. Samtidig er positivlisterne for mangelområder opdateret, med næste revision planlagt til 1. juli 2025.

Østre Landsret fastslår, at tredjelandsstatsborgere på et udenlandsk kranskib ved Tyrafeltet skal have dansk arbejdstilladelse. Skibet blev anset som et anlæg efter kontinentalsokkelloven, og Danmark kan håndhæve udlændingeloven på kontinentalsoklen. Afgørelsen skærper offshore-compliance.

Lovændringen forenkler brugen af fast track: forlængelse ved ophold op til 90 dage, ingen ny biometri ved genansøgning, udvidet jobskifteregel og lempede bankkontokrav. Virksomheder bør opdatere processer for at sikre compliance og undgå bøder.

Skattestyrelsen skærper kontrollen med arbejdsudleje. Når udenlandske medarbejdere udfører integrerede opgaver for en dansk virksomhed, udløses kildeskat og indeholdelsespligt. Hertil kommer krav om RUT-registrering og gyldig arbejdstilladelse, med bøder og andre sanktioner ved brud.

Højesteret fastslår, at beskæftigelse i udlændingeloven omfatter enhver opgave for en erhvervsdrivende – også kortvarig og ulønnet hjælp. En cykelhandler dømmes for at lade en ven uden arbejdstilladelse bære cykler; bøden nedsættes til 10.000 kr. pga. meget begrænset omfang.

Lovudkastet lægger op til enklere rekruttering af tredjelandsborgere: mulighed for forlængelse af korttidsspor i fast track, udvidelse af jobskiftereglen og lempelse af kravet om dansk bankkonto for udvalgte ordninger. Ikrafttræden forventes 1. juli 2024.

To lovudkast vil lette adgang til Danmark for udlandsdanskere og udenlandske arbejdstagere: ny ordning for medfølgende familie, lavere sikkerhedsstillelse og justerede sprogkrav samt lempet bankkontokrav, udvidet jobskifteregel og mere fleksible korttidsophold under fast track.

En ændring af udlændingebekendtgørelsen gør det muligt for tredjelandsstatsborgere fra koncernforbundne selskaber at udføre kortvarigt arbejde i Danmark uden arbejdstilladelse. Ordningen rummer klare betingelser, branchebegrænsninger og skærpede krav til dokumentation.

Tredjelandsstatsborgere ansat i udenlandske koncernselskaber kan nu udføre kortvarigt arbejde i Danmark uden arbejdstilladelse. Ordningen kræver dokumenteret koncernforhold, mindst 50 ansatte i det danske selskab, afgrænset arbejdstype og stramme varighedsregler.

Folketinget forlænger Ukraine-særloven, så personer fordrevet fra Ukraine kan blive i Danmark og arbejde uden særskilt arbejdstilladelse frem til marts 2025. Efter udløb kan der søges ophold på andre grundlag efter udlændingeloven, herunder arbejdsmarkedstilknytningsordningen.