Arbejdsudleje: skattepligt og kontrol
Skattestyrelsen har de senere år intensiveret kontrollen med brugen af udenlandsk arbejdskraft og særligt reglerne om arbejdsudleje. Reglerne skal sikre, at udenlandske medarbejdere, der arbejder fysisk i Danmark og reelt er tilknyttet en dansk virksomhed, beskattes her, selv om de formelt er ansat i en udenlandsk virksomhed.
Arbejdsudleje foreligger typisk, når en dansk virksomhed får stillet mandskab til rådighed af en udenlandsk, eventuelt koncernforbundet, leverandør, og arbejdet indgår som en integreret del af den danske virksomheds forretningsområde. Dertil kommer, at medarbejderen ikke i forvejen er fuldt eller begrænset skattepligtig efter kildeskatteloven.
Følgende indikatorer kan tale for, at arbejdet er integreret i den danske virksomhed, og at der derfor er tale om arbejdsudleje:
- Aktiviteten kan ikke klart udskilles fra virksomhedens egne kerneopgaver.
- Den danske virksomhed har instruktionsbeføjelser og fastlægger bemanding og kvalifikationer.
- Virksomheden kontrollerer arbejdsstedet, fastsætter arbejdstid og ferie og stiller arbejdsredskaber til rådighed.
Skatterådet har i SKM2024.7.SR fastslået, at udenlandsk mandskab, der medvirker til ydelser, som ikke kan adskilles fra den danske leverandørs almindelige forretning, udgør arbejdsudleje.
Skattemæssige konsekvenser og indeholdelsespligt
Er betingelserne for arbejdsudleje opfyldt, anses den danske virksomhed som arbejdsgiver i skattemæssig henseende. Det udløser pligt til at indeholde kildeskat af vederlaget til de udenlandske arbejdstagere, i det omfang lønnen vedrører arbejde udført i Danmark. Arbejde udført i udlandet omfattes ikke.
Beskatningen sker efter en bruttosats på 30 procent med tillæg af 8 procent arbejdsmarkedsbidrag. Manglende eller for sen indeholdelse kan medføre renter og potentielt ansvar. Virksomheder bør derfor sikre klare kontrakter, præcis opgørelse af dansk arbejdstid og dokumentation for den udenlandske leverandørs rolle.
Immigration, RUT og arbejdstilladelser
Udstationerende udenlandske virksomheder skal som udgangspunkt registreres i Registeret for Udenlandske Tjenesteydelser. Inden for bl.a. bygge- og anlæg, landbrug, skovbrug, gartneri, havearbejde og rengøring skal den udenlandske virksomhed dokumentere RUT-anmeldelsen over for den danske modtager. Modtager virksomheden ikke dokumentationen senest tre dage efter opstart, skal Arbejdstilsynet underrettes. Overtrædelser kan sanktioneres med bøde.
Tredjelandsstatsborgere skal som hovedregel have gyldig arbejdstilladelse for at måtte arbejde i Danmark. Der findes snævre undtagelser for kortvarige aktiviteter og visse fritagelsesbestemmelser. Manglende tilladelse kan føre til bøder, udvisning og i alvorlige tilfælde indrejseforbud. Virksomheder, der har beskæftiget en person uden fornøden tilladelse, risikerer bøde- eller fængselsstraf, og fast track-certificerede virksomheder kan få inddraget certificeringen. En helhedsorienteret compliance-indsats, der forener skatte-, arbejds- og udlændingeretlige vurderinger, er derfor afgørende.