Uforholdsmæssig byrde

EU-Domstolen udvider værnet mod diskrimination ved association til også at omfatte indirekte diskrimination og åbner for, at pligten til rimelige tilpasninger kan gælde medarbejdere med omsorg for personer med handicap. Afgørelsen får væsentlig betydning for dansk ansættelsesret.

EU-Domstolen udvider beskyttelsen mod handicapdiskrimination til også at omfatte indirekte forskelsbehandling ved tilknytning. Arbejdsgivere skal vurdere og gennemføre rimelige tilpasninger for medarbejdere med primært omsorgsansvar for et handicappet barn, medmindre det er en uforholdsmæssig byrde.

Medarbejdere, der primært plejer et handicappet barn, er omfattet af forbuddet mod indirekte forskelsbehandling. Arbejdsgivere skal konkret vurdere og dokumentere rimelige tilpasninger af arbejdstid og arbejdssted og afvise kun, hvis løsningen medfører en uforholdsmæssig byrde.

EU-Domstolen fastslår, at forældre, der yder hovedparten af plejen til et barn med handicap, er beskyttet mod indirekte forskelsbehandling. Arbejdsgivere skal foretage rimelige tilpasninger som arbejdstidsændringer eller omplacering, medmindre det er uforholdsmæssigt byrdefuldt.

EU-Domstolen udvider værnet mod indirekte forskelsbehandling til ansatte, der yder hovedparten af plejen til et barn med handicap. Arbejdsgivere skal gennemføre rimelige tilpasninger, fx arbejdstid eller omplacering, medmindre byrden er uforholdsmæssig. Afgørelsen får betydning i dansk ret.

EU-Domstolen fastslår, at forældre til handicappede børn er beskyttet mod indirekte forskelsbehandling. Arbejdsgivere skal gennemføre rimelige tilpasninger som faste arbejdstider eller omplacering, medmindre det kan dokumenteres, at tilpasningen udgør en uforholdsmæssig byrde.

EU-Domstolen fastslår, at arbejdsgiveres forbud mod indirekte handicapdiskrimination og pligt til rimelige tilpasninger også omfatter medarbejdere, der hovedsageligt plejer et barn med handicap. Afgørelsen skærper kravene til fleksibel arbejdstid og omplacering med forbehold for uforholdsmæssig byrde.

Generaladvokaten ved EU-Domstolen foreslår, at pligten til rimelige tilpasninger kan omfatte medarbejdere, der som primær omsorgsperson passer et barn med handicap. Det kan udvide arbejdsgiveres ansvar for fleksibel arbejdstid og opgavejustering, hvis Domstolen følger forslaget.

Højesteret skærper kravene til arbejdsgiveres omplaceringspligt over for medarbejdere med handicap. Henvisning til en jobportal er ikke nok; arbejdsgiver skal aktivt kortlægge ledige stillinger i hele organisationen og dokumentere, at omplacering ikke er mulig uden uforholdsmæssig byrde.

Ligebehandlingsnævnet afviste, at en medarbejders posttraumatiske hovedpine udgjorde et handicap, fordi funktionsbegrænsningen kun havde varet få måneder og prognosen var usikker. Opsigelsen kunne derfor ske af driftsmæssige grunde, uden godtgørelse for handicapdiskrimination.

Ligebehandlingsnævnet godkendte en opsigelse af en børnehaveklasseleder med kognitive og synsmæssige følger efter sygdom. Nævnet lagde vægt på usikker prognose, uvis varighed af tilpasninger og manglende mulighed for at varetage stillingens væsentlige funktioner.

En kommune overtrådte forskelsbehandlingsloven ved at afvise en fleksjobansøger uden konkret at undersøge rimelige tilpasninger som jobdeling. Ligebehandlingsnævnet tilkendte godtgørelse og præciserede kravet om dokumenteret proportionalitetsvurdering i rekrutteringen.

En faglig voldgift slog fast, at en A-kasse lovligt kunne afskedige en fleksjobansat med handicap, der kun kunne møde fysisk én dag ugentligt, fordi kravet om to hjemmearbejdsdage fulgte af et privat bopælsvalg. Arbejdsgiverens tilpasningspligt rækker ikke så langt.

En kommune blev dømt for ulovlig forskelsbehandling, da en lærer med følger efter hjernerystelse blev opsagt uden, at arbejdsgiveren havde dokumenteret rimelige tilpasninger. Manglende mulighedserklæring og afprøvning af nedsat tid udløste godtgørelse på niveau med ni måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet godkendte afskedigelse af en fleksjobansat med handicap, fordi opgaverne bortfaldt ved reorganisering, og der ikke var en passende, ledig stilling at omplacere til. En senere deltidsstilling i vaskehal ændrede ikke vurderingen.

Tilgængelighedsloven skærper kravene til udvalgte produkter og digitale tjenester. Virksomheder skal sikre flersanset information, dokumentere overholdelse og vurdere proportionalitet. Mikrovirksomheder har visse undtagelser, og overgangsregler giver midlertidig forlængelse for eksisterende løsninger.