EU-Domstolens afgørelse og rækkevidde
EU-Domstolen har i sag C-38/24 fastslået, at ansatte, der yder hovedparten af omsorgen for et handicappet barn, er omfattet af forbuddet mod indirekte forskelsbehandling på grund af handicap efter beskæftigelsesdirektivet. Arbejdsgivere skal derfor foretage rimelige tilpasninger af arbejdsvilkår for denne personkreds, hvis det er nødvendigt for at undgå indirekte forskelsbehandling.
Domstolen bygger bl.a. på direktivets formål, EU-chartret og FN’s handicapkonvention og udvider den beskyttelse, der i Coleman-dommen blev anerkendt for direkte forskelsbehandling, til også at omfatte indirekte forskelsbehandling og en tilpasningspligt. Pligten rækker dog kun så langt, som tilpasningen ikke medfører en uforholdsmæssig byrde.
Betydning for dansk ret og praksis
I dansk ret følger forpligtelsen af forskelsbehandlingsloven, som implementerer direktivet. Arbejdsgivere skal konkret vurdere og dokumentere, om tilpasninger som faste arbejdstider, ændret vagtplan eller omplacering kan imødekomme omsorgsbehovet. Generelle afslag eller standardiserede løsninger er utilstrækkelige; vurderingen skal være individuel og proportional i lyset af virksomhedens størrelse, drift og omkostninger.
Højesteret udtrykte tidligere tilbageholdenhed med at udstrække værnet mod indirekte forskelsbehandling til tilknytningshandicap. Med den nye EU-dom er retstilstanden afklaret: arbejdsgivere må ikke indirekte forskelsbehandle ansatte med tilknytningshandicap, og de skal gennemføre rimelige tilpasninger, medmindre det påvises, at byrden er uforholdsmæssig. Manglende efterlevelse kan udløse erstatning og pålægge virksomheden at ændre arbejdstilrettelæggelsen.
