Udvidet beskyttelse ved association
EU-Domstolen har fastslået, at beskyttelse mod diskrimination ved association på grund af handicap også omfatter indirekte diskrimination. Samtidig kan arbejdsgiveres pligt til rimelige tilpasninger efter omstændighederne udstrækkes til medarbejdere, som ikke selv er handicappede, men yder primær omsorg for en person med handicap. Afgørelsen bygger på beskæftigelsesdirektivet (2000/78/EF), der er implementeret i forskelsbehandlingsloven.
Denne udvidelse lukker et hul, som dansk praksis tidligere har påpeget, og harmonerer med Domstolens tilgang i andre ligebehandlingsregimer, herunder CHEZ-sagen om race og etnisk oprindelse. Domstolen understreger, at formålsfortolkning kan føre til bredere beskyttelse end direktivets ordlyd isoleret tilsiger.
Konsekvenser for danske arbejdsgivere
Arbejdsgivere skal fremover vurdere, om tilsyneladende neutrale kriterier – eksempelvis krav om fleksibilitet, tilgængelighed eller høje timetal – kan ramme medarbejdere, der er forbundet med en person med handicap, særligt hvor medarbejderen har væsentlige omsorgsopgaver. Hvis der opstår en særlig ulempe, skal mulige tilpasninger overvejes.
Pligten til tilpasning kan omfatte justering af arbejdstid eller opgavefordeling, medmindre dette medfører en uforholdsmæssig byrde. Vurderingen beror på en konkret afvejning, som de nationale domstole foretager, herunder virksomhedens størrelse, ressourcer og driftsbehov.
Til den praktiske implementering bør arbejdsgivere styrke dokumentation og processer for at håndtere anmodninger om tilpasninger, foretage konsekvensvurderinger af generelle personalepolitikker og sikre træning af ledere i at identificere risici for indirekte forskelsbehandling.
Sagens ramme og baggrund
Sagen vedrørte en stationsoperatør i Italien, der ønskede faste morgenvagter for at kunne yde omsorg for et barn med betydelig funktionsnedsættelse. Domstolen bekræfter, at diskriminationsforbuddet og tilpasningspligten kan aktiveres, selvom medarbejderen ikke selv er handicappet.
Afgørelsen ligger i forlængelse af Coleman-sagen om direkte diskrimination ved association og CHEZ-dommen om indirekte diskrimination i et andet direktiv. Se dommen hos EU-Domstolen her: C-38/24, Bervidi.
