En faglig voldgift har fastslået, at en A-kasse ikke handlede i strid med forskelsbehandlingsloven ved at opsige en fleksjobansat sagsbehandler med handicap, som kun kunne møde fysisk én dag om ugen. Behovet for yderligere hjemmearbejde udsprang af medarbejderens private bopælsvalg og lå dermed uden for arbejdsgiverens tilpasningspligt.
Retsgrundlag og tilpasningspligt
Efter forskelsbehandlingsloven skal arbejdsgivere gennemføre passende tilpasningsforanstaltninger for medarbejdere med handicap, så de kan få adgang til eller fastholde beskæftigelse. Pligten rækker ikke længere end til, hvad der er rimeligt og ikke påfører arbejdsgiveren en uforholdsmæssig byrde. Reglerne skal ses i lyset af EU’s ligebehandlingsregler om handicap.
Tilpasningspligten angår skånehensyn, der har en direkte sammenhæng med funktionsnedsættelsen. Krav, der alene udspringer af medarbejderens private forhold, falder som udgangspunkt udenfor. Vurderingen beror på en konkret afvejning, hvor arbejdets karakter, driftsmæssige hensyn og proportionalitet indgår.
Sagens faktum og opmandens vurdering
Medarbejderen var ansat i fleksjob 15 timer ugentligt. Efter genåbningen havde alle ansatte ret til én ugentlig hjemmearbejdsdag. Medarbejderen flyttede under ansættelsen til en bopæl med 2,5–3 timers transport hver vej og ønskede derfor to hjemmearbejdsdage ugentligt. En lægeerklæring støttede, at dette var en forudsætning for stabil varetagelse af arbejdet.
Opmanden fandt, at transporttiden var en følge af medarbejderens private bopælsvalg og udgjorde en hindring, der også ville påvirke ansatte uden handicap. Der var ikke grundlag for at antage, at handicap i sig selv hindrede fremmøde to dage ugentligt. Kravet om ekstra hjemmearbejdsdag havde derfor ikke den fornødne sammenhæng med handicap og lå uden for arbejdsgiverens tilpasningsforpligtelse. Opsigelsen var dermed ikke i strid med forskelsbehandlingsloven.
Praktiske implikationer
Afgørelsen tydeliggør sondringen mellem handicaprelaterede skånehensyn og krav, der følger af medarbejderens private dispositioner. Arbejdsgivere bør foretage en konkret, dokumenteret vurdering af sammenhængen mellem funktionsnedsættelsen og det ønskede hensyn og afveje dette mod drift og proportionalitet.
Arbejdsgivere bør desuden sikre klare retningslinjer for hjemmearbejde, herunder ensartet adgang til hjemmearbejdsdage, og håndtere anmodninger om afvigelser via en struktureret proces: indhent relevant dokumentation, identificér mulige tilpasninger og vurder, om tiltagene er rimelige eller uforholdsmæssigt byrdefulde. For fleksjobansatte ændres ikke på, at vurderingen fortsat er konkret og knyttet til den handicaprelaterede arbejdsevne.