En faglig voldgift har fastslået, at en arbejdsgiver med rette kunne bortvise tre medarbejdere for gentagne uregelmæssige registreringer af arbejdstid. Sagen understreger, at tidsregistrering skal afspejle faktisk udført arbejde, og at bevidste afvigelser udgør et alvorligt tillidsbrud, der kan begrunde bortvisning, særligt når en klar instruks på forhånd er givet.
Faktum og bevisgrundlag
De tre medarbejdere var tilknyttet et fjernvarmeværk med udekørende funktioner og betydelig frihed i tilrettelæggelsen. Over cirka tre måneder mødtes de fra morgenstunden ved en fjernvarmecentral og opholdt sig dér omkring en time ad gangen, uden at der forelå konkrete opgaver på stedet.
Arbejdsgiveren indhentede GPS-oplysninger fra montørbilerne, som dokumenterede gentagne og længerevarende ophold ved samme adresse. I tidsregistreringssystemet fremgik det imidlertid, at medarbejderne i de pågældende tidsrum udførte arbejde andre steder, og der var ikke registreret pauser. Omkring ni måneder før bortvisningerne havde arbejdsgiveren på et statusmøde tydeliggjort, at medarbejdere ikke måtte samles ved centralerne uden arbejdsrelateret formål.
Opmandens vurdering
Opmanden lagde vægt på, at medarbejderne utvivlsomt kendte princippet om, at arbejdstid er arbejdstid, og at instruksen om ikke at mødes ved centralen om morgenen var klar. GPS-dataene blev ikke bestridt og blev derfor lagt til grund. Selv om der ikke fandtes detaljerede retningslinjer for, hvordan kørsel mv. skulle registreres, kunne der efter opmandens opfattelse ikke herske tvivl om, at registreringer skal være retvisende og knytte sig til faktisk udførte opgaver.
Da medarbejderne ikke kunne give en plausibel forklaring på de længerevarende ophold, fandt opmanden, at der forelå et væsentligt tillids- og pligtbrud. Misligholdelsen blev vurderet så grov, at bortvisning var en proportional reaktion. Arbejdsgiveren blev derfor frifundet.
Perspektiver for arbejdsgivere
Kendelsen bekræfter, at bevidst fejlregistrering af arbejdstid typisk vil være bortvisningsgrundlag, navnlig når arbejdsgiver tidligere har påtalt forholdet. Sagen illustrerer også betydningen af et konsekvent reaktionsmønster og en klar kommunikation af instruks og forventninger.
Praktisk bør arbejdsgivere sikre klare, skriftlige retningslinjer for tidsregistrering, herunder håndtering af kørselstid og pauser, samt beskrivelser af kontrolforanstaltninger. Anvendelse af GPS og lignende værktøjer bør ske transparent og i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler. Medarbejdere med høj grad af selvtilrettelæggelse er ikke fritaget fra kravet om retvisende registrering og loyal opfyldelse af arbejdspligter.
