Lovforslaget skærper ansvaret for ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder og tydeliggør grænserne for straf og erstatning ved grove ledelsessvigt. Samtidig indføres nye krav til vederlagspolitik, løbende offentlighed og årlig vederlagsrapportering.
Overordnet gennemføres en række målrettede ændringer, der skal styrke ansvarlig virksomhedsledelse og skabe klarhed om forventet adfærd i sektoren:
- Skærpet strafansvar ved grove ledelsessvigt og præcisering af strafbare handlinger.
- Vægtning af interne politikker i culpa-vurderingen samt bevisbyrdeskifte og objektivt ansvar i interesseforbundne dispositioner.
- Nye regler for fratrædelsesgodtgørelser med løbende udbetaling og mulighed for indstilling og tilbagebetaling.
- Udvidede krav til offentlighed om vederlag, herunder årlig vederlagsrapport og offentlig lønpolitik.
Strafansvaret ved grove ledelsessvigt
Straffebestemmelsen i lov om finansiel virksomhed § 373 omskrives for at gøre det lettere at placere ansvar ved grove eller gentagne svigt, der medfører tab eller risiko for tab. Lovforarbejderne opstiller illustrative eksempler, herunder klart uforsvarlige eksponeringer, utilstrækkelig opfølgning og mangelfuld due diligence.
Derudover kan der foreligge groft ledelsessvigt, selv om virksomheden ikke lider direkte tab, hvis kunder har lidt eller risikeret økonomisk tab. Endelig kriminaliseres det særskilt, hvis ledelsessvigt væsentligt øger risikoen for, at virksomheden udsættes for eller bruges som led i kriminalitet.
Skærpelser i erstatningsansvaret
Ansvarsnormen forbliver culpa, men vurderingen lægger fremover større vægt på tilsidesættelse af interne politikker om risiko- og forretningsmodel. Den udvikling, sektoren har gennemgået, nærmer praksis et professionsansvar for ledelsesmedlemmer.
Ved dispositioner, der tilgodeser ledelsesmedlemmer eller deres nærtstående, indføres omvendt bevisbyrde for bestyrelsen i tilfælde af tab. Samtidig etableres objektivt hæftelsesansvar for det ledelsesmedlem, i hvis interesse en ikke behørigt godkendt aftale indgås.
Fratrædelsesgodtgørelser og gennemsigtighed
Opsigelsesløn og fratrædelsesgodtgørelser til registrerede direktører skal fremover udbetales månedsvis og kan indstilles eller kræves tilbagebetalt, hvis betingelserne ikke var til stede, eller der afdækkes alvorlige ledelsessvigt. Reglerne kan ikke fraviges ved aftale og gælder på tværs af finansielle virksomheder.
Eksisterende aftaler, der ikke er aktualiserede ved ikrafttrædelsen, omfattes af de nye udbetalingsregler. Begrebet retskrav afgrænses til situationer, hvor betingelserne for fratrædelsesgodtgørelse er opfyldt. Aftaler, der overstiger den af Komitéen for god Selskabsledelse anbefalede grænse på to års vederlag, skal offentliggøres.
Vederlagsrapport og lønpolitik
Penge- og realkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber og finansielle holdingselskaber skal årligt udarbejde en vederlagsrapport med individuelle oplysninger for hvert ledelsesmedlem for de seneste tre år samt redegørelse for sammenhængen mellem vederlag og strategi.
Rapporten skal godkendes på generalforsamlingen, offentliggøres på virksomhedens hjemmeside og forblive tilgængelig i 10 år. Lovændringerne træder i kraft 1. juli 2023. Lovforslaget kan læses hos Folketinget: Læs lovforslaget i sin fulde form her.
