Højesteret har med et flertal på 3-2 fastslået, at tre medarbejdere i Skatteforvaltningen måtte acceptere flytning af tjenestested som led i den politiske reform, der delte den tidligere skattemyndighed i flere styrelser. Flertallet fandt, at den anvendte standardiserede metode til at beregne mertransporttid var saglig, og at ingen af de tre medarbejderes ekstra rejsetid oversteg de fastsatte grænser.
Metoden byggede på, at mertransporttid opgøres ud fra den hurtigste transportform. Hvis medarbejderen har kørekort og adgang til bil, beregnes tiden efter kørsel i bil; ellers efter offentlig transport. Tålegrænsen var 60 minutter pr. vej for tjenestemænd med kommunal baggrund og 45 minutter for overenskomstansatte. Varsling skete som udgangspunkt med mindst seks måneder, og særlige individuelle forhold kunne begrunde afvigelser.
Forskellen til landsretten
Østre Landsret fandt, at den standardiserede metode kun var et udgangspunkt, og at konkrete indsigelser om bl.a. myldretid, adgang til bil og hidtidigt kørselsmønster skulle inddrages. På den baggrund vurderede landsretten, at to af medarbejderne ikke skulle tåle flytningen.
Højesterets flertal nåede derimod frem til, at der ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, som kunne tilsidesætte den standardiserede beregning. Flertallet lagde vægt på, at metoden er udbredt og fri for tilfældige udsving i trafik og vejr. Dissensen ændrede ikke resultatet.
Praktiske implikationer
Dommen bekræfter, at offentlige arbejdsgivere kan anvende en ensartet, dokumenterbar beregning af mertransporttid ved ændring af arbejdssted, når den tager udgangspunkt i den hurtigste transportform og ledsages af mulighed for konkret fravigelse. Afvigelse kræver særlige, velunderbyggede forhold.
For medarbejdere understreger afgørelsen, at indsigelser skal være konkretiserede og underbygget, fx helbredsmæssige forhold, manglende reel adgang til bil eller andre tungtvejende forhold. I fravær af sådanne omstændigheder må ændringer, der holder sig inden for 60/45-minuttersgrænserne, som udgangspunkt tåles som led i arbejdsgiverens ledelsesret.
