En ny voldgiftskendelse i sag C-16345 afklarer, hvornår en entreprenørgaranti efter ABT 93 nedskrives i tilfælde af entreprenørens konkurs. Kendelsen bekræfter, at garantien ikke nedskrives fra 15 % til 10 %, hvis bygherren i snæver tidsmæssig forbindelse kræver udbetaling af det fulde garantibeløb på grundlag af den endelige staderegistrering og Voldgiftsnævnets omkostningsafgørelse. Dermed fastholdes den linje, der følger af Højesterets dom U 2019.446 H og efterfølgende praksis.
Kernen i kendelsen
Garantien var stillet efter ABT 93 § 6, stk. 1. Efter § 6, stk. 2, nedskrives garantien til 10 % ved aflevering, medmindre bygherren rettidigt kræver udbetaling af hele garantien. Voldgiftsretten vurderede, om forløbet omkring stadeforretning, syn og skøn samt efterfølgende skridt opfyldte kravet om “snæver forbindelse”.
Stadeforretningen resulterede alene i et stadeopgørelsesreferat, fordi den udmeldte staderegistrant blev erklæret inhabil. Efterfølgende blev der gennemført syn og skøn, og garantistiller blev procestilvarslet. Kort efter modtagelsen af Voldgiftsnævnets omkostningsopgørelse fremsendte bygherren udkast til garantitræk til konkursboet og herefter den formelle anmodning til garantistiller. Det blev anset for tilstrækkeligt tæt på den endelige staderegistrering og omkostningsafregningen.
Vurdering og resultat
Voldgiftsretten fandt, at stadeforretningen ikke var endeligt afsluttet ved det oprindelige referat, men at den efterfølgende proces kulminerede med endelig staderegistrering, syn og skøn samt omkostningsafgørelse. I den samlede tidsmæssige vurdering handlede bygherren hurtigt nok til at afbryde den automatiske nedskrivning.
Konsekvensen blev, at bygherren havde krav på den resterende del af garantien svarende til 5 % af entreprisesummen. Garantistiller blev desuden pålagt at betale sagsomkostninger til bygherren, herunder udgifter til syn og skøn, samt Voldgiftsnævnets omkostninger ved sagens behandling.
Praktiske implikationer
Kendelsen er den første, der specifikt adresserer nedskrivning af entreprenørgarantier i konkurs og bekræfter praksis om “snæver forbindelse” mellem endelig staderegistrering, omkostningsafregning og bygherrens krav om fuld udbetaling. For professionelle aktører i byggeriet skærper kendelsen kravene til styring af proces og timing.
For at reducere risikoen for utilsigtet nedskrivning bør parter have fokus på følgende:
- Gennemfør en korrekt og afsluttet stadeforretning, og dokumentér endelig staderegistrering.
- Sikr tidlig involvering og procestilvarsling af garantistiller i syn og skøn.
- Fremsæt krav om fuld udbetaling straks efter omkostningsafgørelsen for at opfylde kravet om snæver tidsmæssig forbindelse.
Kendelsen tydeliggør, at vurderingen er konkret, men at hurtig og koordineret proces er afgørende for at bevare adgangen til den fulde garanti. Guarantorer og kuratorer bør tilsvarende indrette deres sagsbehandling på den fastlagte praksis.
