Kapitalejerlån efter ophævelsen
Pr. 1. januar 2025 er selskabslovens §§ 210-212 ophævet. Dermed gælder ikke længere særlige selskabsretlige formkrav til kapitalejerlån. Ledelsen skal fortsat sikre, at lån er forsvarlige efter §§ 115-118 og lovlige efter § 127. Reglerne om selvfinansiering er uændrede, og de skatteretlige regler er ikke ændret.
Den tidligere praksis, hvorefter et ulovligt kapitalejerlån i sig selv udløste underretning om muligt udbytte fra strafbare forhold, justeres. Fremover beror vurderingen på, om lånet indikerer overtrædelse af selskabsloven eller andre forhold, der kan pege på hvidvask.
Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026
Læs mere her →Konsekvenser for hvidvaskpligtige
Efter hvidvasklovens § 25 skal usædvanlige transaktioner undersøges, og hvis mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering ikke kan afkræftes, skal der underrettes til Hvidvasksekretariatet efter § 26. Hvidvaskbegrebet i § 3 omfatter også midler fra skatteunddragelse.
Konstateres et kapitalejerlån, bør den hvidvaskpligtige vurdere, om dispositionen er forsvarlig efter §§ 115-118 eller ulovlig efter § 127. Kan det ikke afkræftes, at lånet er i strid med selskabsloven, skal der indgives underretning.
Se officiel vejledning hos Erhvervsstyrelsen om hvidvasklovens anvendelsesområde og forpligtelser på erhvervsstyrelsen.dk.
