Kapitalejerlån efter ophævelsen
Pr. 1. januar 2025 er selskabslovens §§ 210-212 ophævet. Dermed gælder ikke længere særlige selskabsretlige formkrav til kapitalejerlån. Ledelsen skal fortsat sikre, at lån er forsvarlige efter §§ 115-118 og lovlige efter § 127. Reglerne om selvfinansiering er uændrede, og de skatteretlige regler er ikke ændret.
Den tidligere praksis, hvorefter et ulovligt kapitalejerlån i sig selv udløste underretning om muligt udbytte fra strafbare forhold, justeres. Fremover beror vurderingen på, om lånet indikerer overtrædelse af selskabsloven eller andre forhold, der kan pege på hvidvask.
Konsekvenser for hvidvaskpligtige
Efter hvidvasklovens § 25 skal usædvanlige transaktioner undersøges, og hvis mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering ikke kan afkræftes, skal der underrettes til Hvidvasksekretariatet efter § 26. Hvidvaskbegrebet i § 3 omfatter også midler fra skatteunddragelse.
Konstateres et kapitalejerlån, bør den hvidvaskpligtige vurdere, om dispositionen er forsvarlig efter §§ 115-118 eller ulovlig efter § 127. Kan det ikke afkræftes, at lånet er i strid med selskabsloven, skal der indgives underretning.
Se officiel vejledning hos Erhvervsstyrelsen om hvidvasklovens anvendelsesområde og forpligtelser på erhvervsstyrelsen.dk.
