EU-Domstolen delvis annullerer mindstelønsdirektivet
EU-Domstolen har ophævet udvalgte sætninger i artikel 5 i direktivet om passende mindsteløn, fordi de greb direkte ind i løndannelse, som er undtaget fra EU’s kompetence efter TEUF art. 153 stk. 5. Domstolen præciserer samtidig, at undtagelsen ikke omfatter alle forhold med blot indirekte tilknytning til løn. Efter en bestemmelsesvis gennemgang blev kun de dele, der påvirkede den konkrete lønfastsættelse, annulleret.
Direktivets øvrige regler består, herunder pligten til at fremme kollektive forhandlinger og kravet om en national handlingsplan, når overenskomstdækningen er lav. Ifølge tilgængelige data er dækningen i Danmark omkring 82 pct., og de praktiske følger vurderes derfor begrænsede. Direktivet fastsætter ikke en EU-mindsteløn eller specifikke lønniveauer, men pålægger medlemsstaterne at sikre gennemsigtighed, opdateringsprocesser og overvågning af systemernes funktion. Læs dommen på EU-Domstolens hjemmeside: curia.europa.eu.
Kompetenceafgrænsning og betydning for Danmark
Sagen angik afvejningen mellem TEUF art. 153 stk. 1 litra b om minimumskrav til arbejdsvilkår og stk. 5, der udelukker løn fra EU’s social- og arbejdsmarkedskompetence. Danmark gjorde gældende, at direktivet gik ud over EU’s beføjelser. Domstolen gav delvist medhold, men fulgte ikke generaladvokatens forslag om total annullation, hvilket understreger skellet mellem proceduremæssig koordinering og egentlig lønfastsættelse.
For danske parter bekræfter afgørelsen, at løn fortsat er et nationalt anliggende forankret i kollektive overenskomster. Beskæftigelsesministeriet har tidligere tilkendegivet, at dansk ret allerede lever op til direktivets krav, og der forventes derfor ikke væsentlige lovændringer. Fokus bliver at dokumentere overenskomstdækningen og iværksætte målrettede tiltag, hvis dækningen falder vedvarende. Vi følger ministeriets opfølgning.
