Sø- og Handelsretten har præciseret, at ansvarsregimet i multimodale transporter følger det transportled, hvor skaden kan dokumenteres at være sket. I en sag om vandskade på et parti bamser fra Kina til Danmark blev det bevist, at skaden indtraf under søtransporten, og sølovens regler fandt derfor anvendelse.
Retsgrundlag og tvisten
Forsendelsen blev gennemført som en kombineret transport med sø fra Shanghai til Aarhus og efterfølgende vejtransport til Herning. Den kontraherende transportør anvendte en undertransportør til udførelsen. Striden angik, om ansvarsbegrænsningen skulle fastsættes efter søloven eller CMR-loven.
Parternes aftaler henviste til NSAB 2000/2015. Efter NSAB gælder den relevante transportmodes ansvarsregler, når skadesstedet kan påvises. Da retten lagde til grund, at skaden skete til søs, gjaldt sølovens begrænsning pr. kollo. Godsets fakturaværdi var lavere end begrænsningsbeløbet, hvorfor transportøren hæftede for den fulde fakturaværdi samt fragt.
Konsekvenser og anbefalinger
Domstolens tilgang understreger betydningen af bevis for skadessted ved multimodal transport. Dokumentation for hændelsesforløb og håndtering af gods bliver dermed central for valg af ansvarsregime og for erstatningsopgørelsen.
I det interne forhold blev den udførende transportør pålagt at friholde den kontraherende transportør. Parter bør ved aftaleindgåelse indarbejde klare bestemmelser om ansvarsfordeling, beviskrav, regressadgang og anvendelse af NSAB, herunder præcisering af, hvad der gælder, hvis skadesstedet ikke kan fastlægges. Det reducerer uvished og afspejler risikofordelingen i multimodale forsyningskæder.
