Kernen i eneretten
Indehaveren af et gyldigt varemærke har eneret til at anvende mærket i erhvervsmæssig sammenhæng og kan forbyde brug af identiske eller lignende tegn, der funktionelt tjener som kendetegn for andres varer eller tjenester. Eneretten rækker ud over mærket på selve varen og omfatter brug i markedsføring, emballage, import/eksport og forretningsmateriale.
Privat, ikke-kommerciel brug falder uden for beskyttelsen. Grænsen er dog ikke alene, om ydelsen er gratis; hvis brugen har økonomisk værdi eller skaber kommerciel fordel, kan den være omfattet. Retspraksis viser, at brug som titel eller del af et produktnavn kan udgøre krænkelse, når mærket udnyttes som oprindelsesangivelse.
Typiske krænkelser
Ved sammenlignende reklame er reference til konkurrentens varemærke lovlig, hvis markedsføringslovens krav overholdes. Overskrides reglerne, kan reklamen både stride mod markedsføringsloven og indebære varemærkekrænkelse, særligt når kommunikationen skaber forvekslingsfare eller utilbørligt drager fordel af mærkets renommé.
Brug af andres varemærke som søgeord i onlineannoncering er ikke i sig selv ulovlig. Efter EU-domstolens praksis beror vurderingen på, om en gennemsnitsforbruger vildledes til at tro, at den annoncerede ydelse har kommerciel forbindelse til rettighedshaveren. Foreligger forvekslingsrisiko om oprindelsen, foreligger krænkelse.
Reaktionsmuligheder
Hurtig indgriben er ofte afgørende for at begrænse skade. Et foreløbigt forbud kan standse ulovlig brug, mens sagen føres. Forbuddet kan omfatte standsning af markedsføring, tilbagetrækning af produkter eller fjernelse af mærker fra materialer, når betingelserne er opfyldt.
For at få nedlagt et midlertidigt forbud skal følgende som udgangspunkt sandsynliggøres:
- At du har den påståede varemærkeret.
- At modpartens adfærd nødvendiggør forbud.
- At din mulighed for at få ret forspildes uden hurtig indgriben.
Ud over forbud kan retten efter påstand bestemme inddragende foranstaltninger. Disse retsmidler skal være proportionale og målrettede til at bringe krænkelsen til ophør og forhindre ny overtrædelse.
Domstolene kan bl.a. bestemme:
- Tilbagekaldelse af varer fra handelen.
- Endelig fjernelse fra handelen.
- Tilintetgørelse af krænkende varer eller fjernelse af ulovligt anbragte mærker.
- Udlevering til rettighedshaver.
Erstatning og vederlag er centrale civile retsmidler. Erstatning forudsætter ansvarsgrundlag og dokumenteret, påregneligt tab. Vederlag kan tilkendes ved culpøs krænkelse, selv uden dokumenteret tab, typisk svarende til en rimelig licens.
Krænkelse kan være strafbar, bortset fra simpel uagtsomhed. Grov uagtsomhed eller forsæt kan medføre bøde og i skærpede tilfælde fængsel. Sager med forsæt eller grov uagtsomhed er undergivet privat påtale, mens forsætlige forhold med skærpende omstændigheder kan påtales af Anklagemyndigheden efter begæring.
