Landsretten har pålagt en udlejer at udlevere lejekontrakter og lejeopkrævninger for udvalgte sammenligningslejemål i et butikscenter i en tvist om forhøjelse til markedsleje. Editionspligten er afgrænset til dokumenter, der var gældende på varslingstidspunktet, og den er underlagt hensynet til fortrolige forhold efter retsplejeloven.
Processuel ramme og begrundelse
Boligretten afslog først lejers begæring, fordi den var for upræcis og ikke viste, at lejer selv havde forsøgt at indhente oplysningerne. Landsretten ændrede kendelsen. Retten lagde vægt på, at de ønskede dokumenter vedrørte konkrete lejemål i samme center og kunne belyse markedslejens niveau.
Retten henviste tillige til, at der var udmeldt syn og skøn, og at udlejer selv havde tilkendegivet at ville fremlægge materiale om sammenligningslejemål. På den baggrund blev udlejer pålagt at fremlægge lejekontrakter og lejeopkrævninger, dog med undtagelse af oplysninger, der skal hemmeligholdes af hensyn til tredjemand, jf. retsplejelov § 298, jf. §§ 169-172.
Konsekvenser for praksis
Kendelsen tydeliggør, at det er domstolene – ikke parterne – der afgrænser, hvilke dokumenter der er relevante for bevisførelsen. Begæringer om edition skal være konkrete og nødvendighedsbegrundede, og edition kan ikke bruges som bevisfiskeri. Samtidig forventes det, at den begærende part først forsøger at skaffe materialet ad egne veje.
Edition skal desuden afstemmes med fortrolighedsforpligtelser; fremlæggelse kan kræve samtykke fra den berørte tredjemand. Den tidsmæssige begrænsning til varslingstidspunktet kan diskuteres, da også kontrakter før og efter ofte er relevante for markedslejefastsættelsen. Parter bør planlægge skønstema, dokumenthåndtering og fortrolighed i god tid.
