Søren Hessellund Klausen

Afskedigelsesnævnet underkendte en opsigelse af en bagerimedarbejder, fordi arbejdsgiver ikke kunne dokumentere klare hygiejneregler eller gentagne gener. Kendelsen skærper kravene til skriftlige politikker, konsekvent opfølgning og vurdering af diskriminationsrisici ved advarsler og opsigelser.

Store bededag bliver en almindelig arbejdsdag. Månedslønnede får et særligt løntillæg på 0,45 procent af årslønnen, der optjenes løbende og kan udbetales månedligt eller på faste tidspunkter. Arbejdsgivere skal informere skriftligt, opdatere vilkår og være opmærksomme på barselsregler.

Faglig voldgift fastslog, at transport fra hjemmekontor til arbejdsplads midt på dagen under nedlukningen ikke er arbejdstid, medmindre rejsen er længere end normalt. Kendelsen understreger behovet for klare hjemmearbejdspolitikker om rejse- og arbejdstid.

Højesteret fastslår linjen for konfiskation ved vanvidskørsel: I fem ud af seks sager blev biler konfiskeret, mens én virksomhed undgik indgrebet på grund af dokumenterede forebyggende tiltag og betydelige driftsøkonomiske konsekvenser. Forebyggelse før hændelsen er afgørende.

Østre Landsret skærper praksis for lempelse efter ligningslov § 33 A: En pilot fik afslag, fordi udlandsopholdet var privat begrundet. Arbejdsgivere bør stramme styringen af fjernarbejde på tværs af grænser for at håndtere risiko for fast driftssted, immigration, social sikring og registrering.

Vestre Landsret fastslog, at et erstatningskrav efter en arbejdsskade var forældet, fordi der ikke forelå reelle forhandlinger med forsikringsselskabet. Dommen tydeliggør, at klar afvisning ikke udskyder fristen, og at rettidig afbrydelse via domstol eller AES er nødvendig.

Østre Landsret tildelte ni måneders godtgørelse ved opsigelse under graviditet og afviste at medregne bonus i lønnen, da udbetalingerne ikke var regelmæssige. Arbejdsgiver blev desuden sanktioneret for manglende skriftlig bonusaftale. Sagen skærper kravene til klare bonusvilkår.

EU-Domstolen slår fast, at selvstændige kan være omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling, når arbejdet er personligt og stabilt. Manglende forlængelse af kontrakter af hensyn til seksuel orientering kan sidestilles med opsigelse og udløse ansvar efter forskelsbehandlingsloven.

Højesteret slår fast, at en delt AES-afgørelse med en endelig erhvervsevnetabsdel stopper retten til tabt arbejdsfortjeneste. Dommen modvirker dobbeltkompensation og tydeliggør overgangstidspunktet til erhvervsevnetab, også ved fleksjob. Arbejdsgivere og forsikrere skal justere udbetalinger rettidigt.

En faglig voldgift godkendte opsigelsen af en gymnasielærer for grov seksuel chikane – uden forudgående advarsel trods skolens politik. Afgørelsen understreger vægten på ofrenes forklaringer, nyansattes sårbarhed og behovet for konsekvent dokumentation.

Ligebehandlingsnævnet godkendte en opsigelse begrundet i arbejdsmangel, men fandt ulovlig forskelsbehandling, da en barslende arkitekt blev fravalgt ved senere genansættelser. Afgørelsen fremhæver skærpet bevisbyrde og krav om dokumenterede, objektive kriterier for udvælgelse.

Højesteret afgjorde, at dykkere hyret via en udenlandsk leverandør var lønmodtagere. Betaling for omborddage, tæt instruktion og fravær af økonomisk risiko var udslagsgivende, mens kontraktens label og udenlandsk registrering ikke var det. Fejlklassifikation kan udløse krav om A‑skat, AM‑bidrag, udstationering, forsikring og pension.