Johan Gustav Dein
Højesteret har fastslået, at en delt afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om erhvervsevnetab kan udløse ophør af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. En elektriker modtog tabt arbejdsfortjeneste efter en arbejdsulykke, indtil AES flere år senere fastsatte erhvervsevnetabet til 45 %, hvoraf en del var endelig og en del midlertidig. Virksomheden standsede herefter udbetalingen.
Praktiske konsekvenser
Højesteret lagde vægt på, at tabt arbejdsfortjeneste alene dækker midlertidigt indtægtstab, indtil der foreligger grundlag for endeligt erhvervsevnetab. Når en afgørelse indeholder en endelig del, markerer den overgangen til erhvervsevnetabserstatning og afskærer fortsat betaling af tabt arbejdsfortjeneste. Hensynet er at undgå dobbeltkompensation og sikre en glidende overgang mellem ydelserne.
For arbejdsgivere og forsikringsselskaber indebærer dommen, at man nøje skal identificere det tidspunkt, hvor tabt arbejdsfortjeneste skal ophøre. Det kan være ved AES’ delvist endelige afgørelse eller når der på et forsvarligt grundlag kan fastsættes et endeligt erhvervsevnetab, også i fleksjob-situationer. Korrekt håndtering kræver løbende vurdering og dokumentation af overgangstidspunktet for at sikre lovlig udbetalingspraksis.