Johan Gustav Dein
En faglig voldgift fastslog, at transport mellem hjemmearbejdspladsen og den sædvanlige arbejdsplads midt på dagen under coronanedlukningen ikke udgjorde arbejdstid, medmindre rejsen oversteg normal pendling. Kommunens model om kun at honorere mertransport blev anset som rimelig.
Afgørelse og begrundelse
Opmanden lagde vægt på, at hjemmearbejde i sig selv gav medarbejderen ekstra fritid ved fravær af daglig pendling. Når medarbejderen skulle møde fysisk og derefter vende hjem for at fortsætte arbejdet, blev hans samlede fritid ikke indskrænket ud over det normale.
Kravet om løn for transport midt på dagen blev derfor ikke taget til følge. Kun den del af transporten, som oversteg den sædvanlige rejsetid til og fra tjenestestedet, kunne anses for arbejdstid efter den gældende ordning. Kendelsen vedrørte sag FV 2022-45.
Interesseret i forvaltningsret? Deltag i Forvaltningskonferencen 2026
Læs mere her →Praktiske konsekvenser
Arbejdsgivere bør sikre klare aftaler og politikker for hjemmearbejde, herunder definition af arbejdstid, rejsetid og registrering. Aftalegrundlaget og sædvanen i virksomheden vil ofte være afgørende, hvis overenskomsten ikke regulerer spørgsmålet.
Transport kan i visse situationer udgøre arbejdstid, eksempelvis hvis medarbejderen forventes at arbejde under rejsen, eller hvis rejsebyrden bliver usædvanlig. Tydelige retningslinjer mindsker tvister og understøtter en forudsigelig løn- og tidsopgørelse.
